Pressemeddelelse

15 sep. 2021 København, DK

DSV vinder strategiprisen i Sustainability Awards 2021

Governancemæssigt er virksomheden et forbillede. Fra top til gulv tager alle lag i virksomheden ansvar for bæredygtighed.

Pressekontakt
EY Danmark

EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning.

Relaterede emner Bæredygtighed

Som kulminationen på en dag i Børssalen med inspirerende oplæg og fuldt fokus på bæredygtighed blev tre vindere af den nye Sustainability Award i dag kåret. Bag priserne står Dansk Erhverv og EY Danmark.

DSV vandt en af de tre priser i Sustainability Award 2021. DSV blev vinder af prisen Climate Strategy Award.

”Med vores Climate Strategy Award ønsker vi at fremhæve virksomheder, som udmærker sig i arbejdet med klimaforandringer. Det er virksomheder, som formår at integrere forandringen i hele organisationen med ambitiøse mål og handlinger for reduktion af deres CO2 aftryk. Den uafhængige jury fandt DSV et godt eksempel på dette”, siger Jan C. Olsen, CEO for EY i Danmark.

Uddrag fra juryens begrundelse:

Governancemæssigt er virksomheden et forbillede. Fra top til gulv tager alle lag i virksomheden ansvar for bæredygtighed. Blandt andet derfor er de blandt de første i deres industri, der har fået godkendt science based targets.

De arbejder i en branche, der ikke er kendt for at være bæredygtige. Men på trods af det – eller måske netop derfor – markerer virksomheden sig som frontløber. Virksomheden plukker ikke bare de lavthængende frugter, men stiller store krav til sig selv – og til hele værdikæden.

Jens Bjørn Andersen, Group CEO for DSV takkede for prisen: “Det er en stor ære for DSV og for mig personligt at modtage netop denne Climate Strategy Award. Hos DSV arbejder vi strategisk og intensivt med bæredygtighed, og denne pris er en anerkendelse af DSV-medarbejdernes store indsats.

I dag kan vi godt være rigtig stolte af alt det, vi har opnået. Men det er vigtigt, at vi allerede fra i morgen omdanner anerkendelsen fra prisen til motivation, så vi kan fortsætte vores rejse med en ambition om at gøre endnu mere for at bekæmpe den altoverskyggende globale klimaudfordring.”

”Strategiprisen skal ses som et udtryk for at virksomhedernes arbejde med klimaudfordringen i høj grad professionaliseres og bliver en del af kerneforretningen. Årets vinder viser, at man sagtens kan tage klimaudfordringen seriøst, selvom man er i en svær branche. Så meget desto mere bemærkelsesværdigt er det faktisk i mine øjne”, siger Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv.

Kontakt:

Lars Ohlsen, pressechef i Dansk Erhverv, tlf.: 4187 0818
Jan C. Olsen, CEO for EY i Danmark, tlf.: 5158 2608
Iben Papsø, senior project manager i EY, tlf.: 2529 3269

Om Sustainability Awards

Med Sustainability Awards arbejder Dansk Erhverv og EY sammen for at hylde de virksomheder, der arbejder strategisk og innovativt med bæredygtighed. Samtidig ønsker vi at samle danske erhvervsledere, der har indflydelse på fremtidens bæredygtighed og bidrager til at nå FN’s verdensmål og de globale klimamål.

Sustainability Awards omfatter tre priser: Climate Strategy Award og Sustainability Innovation Award, som danske virksomheder inviteres til at indstille sig til, og som vurderes af en uafhængig jury. Særprisen Long Term Value Creation uddeles af Dansk Erhverv og EY, og denne pris kan der ikke ansøges om.

  • Fuld jurybegrundelse for Climate Strategy Award

    Vinderen af Climate Strategy Award er en virksomhed, der i dén grad tager ansvar. Ja, som et medlem af juryen sagde under en af vores diskussioner, så ville verden være et bedre sted at leve i, hvis alle gjorde som denne virksomhed.

    Governancemæssigt er virksomheden et forbillede. Fra top til gulv tager alle lag i virksomheden ansvar for bæredygtighed. Blandt andet derfor er de blandt de første i deres industri, der har fået godkendt science based targets.

    De arbejder i en branche, der ikke er kendt for at være bæredygtige. Men på trods af det – eller måske netop derfor – markerer virksomheden sig som frontløber. Virksomheden plukker ikke bare de lavthængende frugter, men stiller store krav til sig selv – og til hele værdikæden.

    De har ambitiøse mål på både Scope 1, 2 og 3. Og så er virksomheden en global stemme og et forbillede.

    Det er lige præcis sådan noget, vi vil belønne.

    Men vi vil også sige til vinderen, at denne pris forpligter! Vi tror på jer! Og vi ser frem til at se endnu flere resultater af jeres store arbejde.

    Vinderen er derfor DSV. Stort tillykke.