Pressemeddelelse

20 maj 2022 København, DK

Rekordmange virksomheder vækster, viser foreløbige tal

En foreløbig opgørelse af kvalificerede virksomheder til dette års EY Entrepreneur Of The Year viser, at sidste års rekord kan blive slået i 2022, hvor vækstkonkurrencen fejrer 25-års jubilæum.

Pressekontakt
Søren Smedegaard Hvid

Statsautoriseret revisor og Partner i EY. Direktør for EY Entrepreneur Of The Year, Danmark.

Revisor, Partner og direktør for EY Entrepreneur Of The Year, Danmark. Højt energiniveau, nytænkende, relationsskabende og familiefar. Top dedikeret, vellidt og professionel i alt han foretager sig.

Relaterede emner EY Entrepreneur Of The Year

En foreløbig opgørelse af kvalificerede virksomheder til dette års EY Entrepreneur Of The Year viser, at sidste års rekord kan blive slået i 2022, hvor vækstkonkurrencen fejrer 25-års jubilæum.

Ovenpå Corona formåede rekordmange virksomheder at vækste deres forretning i 2020. Men nu ser det ud til, at de danske virksomheder har reddet videre på den økonomiske bølge.

Rekordmange ser ud til at vækste, viser de foreløbige opgørelser af de danske virksomheders regnskaber, som bliver lavet i forbindelse med EY Entrepreneur Of The Year 2022. Det er virksomhedernes evne til at omstille sig, der er afgørende for det flotte resultat.

”Det er fantastisk, at vi efter sidste års imponerende rekord har muligheder at kunne overgå det. 2021 begyndte med strenge restriktioner, men de omstillingsparate entrepreneurer ser ud til at have klaret det til bravour,” siger Søren Smedegaard Hvid, der er partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year.

”De foreløbige tal viser, at vi har nogle fantastiske virksomheder, som ser muligheder i modgang. De har ikke bare reddet videre på den økonomiske bølge, men de har selv sat turboen til. De er nogle fremragende rollemodeller, der sætter fokus på vækst og innovation.”

Sidste år var det 1824 virksomheder, som levede op til kriterierne for at være kvalificeret til EY Entrepreneur Of The Year, efter alle danske virksomheders regnskaber blev gennemgået. Det var en stigning på 14 procent i forhold til året før.

For at leve op til kriterierne skal virksomheden blandt andet have en vækst på minimum 15 procent i omsætningen, have et positivt resultat og egenkapital for året og have eksisteret i minimum tre år.

Innovative entrepreneurer årsag til vækst

Generelt er der flere virksomheder, som de senere år har oplevet positiv vækst, og de seneste fire år har der været rekordmange.

Det var dog nok ikke alle, der tilbage i marts 2020 ville tro på, at rekorden blev slået sidste år, og at der er mulighed for, at det nu sker for femte år i træk, når vinderne skal findes til finaleshowet til november.

”De danske virksomheder har på enestående vis formået at omstille sig i en svær tid. Det er de kreative og innovative entreprenørers mod til at tænke nyt, der gør, at vi står med mange, solide vækstvirksomheder,” siger Søren Smedegaard Hvid.

Det ser ud til, at rekorden fra sidste år bliver slået, og hvem, der vinder hovedprisen til EY Entrepreneur Of The Year, vurderer den prominente jury ved finaleshowet den 24. november.

Hvem bliver vinderne?

Konkurrencen er i fuld gang. Interviews er ved at blive gennemført over hele landet, og juryen kårer herefter de regionale vindere og dernæst vinderne af de nationale priser.

Vinderne i konkurrencens seks regioner bliver afsløret i løbet af november, mens hovedpriserne bliver uddelt ved den store landskåring, der finder sted i København 24. november 2022. 

Om EY Entrepreneur Of The Year

EY Entrepreneur Of The Year er Danmarks og verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence. Det er en hyldest til de entrepreneurer, der opbygger og driver succesfulde og dynamiske virksomheder. I snart 25 år er danske vækstvirksomheder blevet hyldet ved EY Entrepreneur Of The Year, hvor hovedvinderen deltager i den internationale finale, der finder sted i Monaco i 2023.