Pressemeddelelse

10 jun. 2022 København, DK

Argentinsk finalist slår dansk bidrag i global vækstkonkurrence

Danske Cane-line måtte tage til takke med en fornem fælles andenplads ved EY World Entrepreneur Of The Year. Det blev argentinske Gaston Taratuta ved virksomheden Aleph, som vandt prisen som årets vækstskaber i verden.

Pressekontakt
Søren Smedegaard Hvid

Statsautoriseret revisor og Partner i EY. Direktør for EY Entrepreneur Of The Year, Danmark.

Revisor, Partner og direktør for EY Entrepreneur Of The Year, Danmark. Højt energiniveau, nytænkende, relationsskabende og familiefar. Top dedikeret, vellidt og professionel i alt han foretager sig.

Relaterede emner EY Entrepreneur Of The Year

Danske Cane-line måtte tage til takke med en fornem fælles andenplads ved EY World Entrepreneur Of The Year. Det blev argentinske Gaston Taratuta ved virksomheden Aleph, som vandt prisen som årets vækstskaber i verden.

Det gik ikke som ønsket for danske Cane-line, da finalen i årets EY World Entrepreneur Of The Year løb af stablen. Brian Djernes, der er administrerende direktør for den fynske virksomhed, måtte tage til takke med at se på, da vinderen blev hyldet på scenen.

Vinderen blev argentinske Gaston Taratuta og virksomheden Aleph, som løb afsted med prisen til det store show i Monaco torsdag aften foran virksomheder fra 40 forskellige lande i hele verden, der alle havde vundet deres respektive nationale konkurrencer.

Aleph laver løsninger til e-commerce og har revolutioneret digital markedsføring ved at skabe en global platform, der skaber kontakt mellem de største digitale kanaler og virksomheder i voksende markeder. Virksomheden er grundlagt af Gaston Taratuta, der kalder sig selv en marketingveteran. Nu kan han også kalde sig EY World Entrepreneur Of The Year.

At være entrepreneur er mere end blot at opbygge en succesrig virksomhed, det handler om at skabe og gribe muligheder, hvor de ikke umiddelbart eksisterer eller ikke er let opnåelige, sagde Gaston Taratula umiddelbart efter kåringen, hvor modegiganten Stella McCartney også modtog en pris, nemlig bæredygtighedsprisen EY Social Entrepreneurship Award for Sustainability.

+90 lande og fire kontinenter

EY World Entrepreneur Of The Year er verdens største af sin slags og hylder entrepreneurskab hos dem, der opbygger og driver succesfulde virksomheder, der formår at vækste, udvikle sig og skabe job på deres markeder.

Og det er lige præcis det, Gaston Taratuta har gjort med virksomheden Aleph. Eventyret startede i 2005, hvor han grundlagde virksomheden Internet Media Services efter at have erfaret, at der manglede muligheder for, at virksomheder i voksende markeder kunne benytte sig af store digitale platforme som Twitter, Snapchat og LinkedIn. Sidste år blev virksomheden til Aleph, der i dag opererer i over 90 lande og på fire kontinenter.

Ros til danske Cane-line

Det overrasker ikke Søren Smedegaard Hvid, der er dansk direktør for EY Entrepreneur Of The Year, at det blev den argentinske Gaston Taratuta og virksomheden Aleph, der vandt.

"Det er fuldt fortjent, at Gaston Taratuta og Aleph vinder. Det er imponerende, hvad de har formået at stable på benene, og de er opskriften på, at man med flid, vilje, passion og snilde for at vækste en lille virksomhed til et stort businesseventyr kan skabe noget stort," siger han.

Selvom konkurrencen er hård, er der roser til Cane-line fra Søren Smedegaard Hvid:

"Feltet i den her konkurrence er så vanvittigt hårdt. Det er nogle af de bedste entrepreneurer i verden, der er samlet, men Brian Djernes og Cane-line har været en fremragende repræsentant for Danmark. De er allerede en virksomhed, der har vist resultater, og de er samtidig også en frontfigur indenfor den bæredygtige produktion af møbler. De skal fortsætte med at vækste og innovere, og jeg er personligt spændt på at se, hvad der venter dem i fremtiden."