Pressemeddelelse

31 aug. 2023 København, DK

EY Entrepreneur Of The Year byder Innovationsfonden velkommen som ny partner

EY Entrepreneur Of The Year, verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence, har netop annonceret Innovationsfonden som ny partner i Danmark.

Pressekontakt
Søren Smedegaard Hvid

Statsautoriseret revisor og Partner i EY. Direktør for EY Entrepreneur Of The Year, Danmark.

Revisor, Partner og direktør for EY Entrepreneur Of The Year, Danmark. Højt energiniveau, nytænkende, relationsskabende og familiefar. Top dedikeret, vellidt og professionel i alt han foretager sig.

Relaterede emner EY Entrepreneur Of The Year

EY Entrepreneur Of The Year, verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence, har netop annonceret Innovationsfonden som ny partner i Danmark. Dette samarbejde styrker fokus på innovation og den vigtige rolle, innovation spiller i skabelsen af fremtidens danske virksomheder.

Innovationsfonden og EY Entrepreneur Of The Year delen en passion for innovation og entrepreneurskab i erhvervslivet. Mens Innovationsfonden dedikeret investerer i vidensbaseret iværksætteri og innovationsprojekter med et skarpt fokus på at styrke Danmarks konkurrenceevne og bæredygtighed, anerkender EY Entrepreneur Of The Year de iværksættere og virksomhedsledere, der tager initiativ, risiko og baner nye veje til vækst.

Det nye partnerskab med Innovationsfonden understreger ikke blot vigtigheden af innovation i erhvervslivet, men styrker også den fælles indsats for at fremme og støtte de entrepreneurer, der utrætteligt arbejder for at forme vores fremtid.

Udvikling og vidensbaseret innovation er nemlig en forudsætning for at blive morgendagens vindervirksomhed, lyder det fra Cecilie Brøkner, direktør for Innovationsfonden:

”I Innovationsfonden investerer vi i, at innovative danske virksomheder og startups kan udvikle fremtidens løsninger, som skaber værdi, arbejdspladser og gavner det danske samfunds konkurrenceevne. Derfor er vi partner på EY Entrepreneur Of The Year. Fordi vi deler ønsket om at hylde danske virksomheder og iværksættere, der skaber bæredygtig vækst. Vi glæder os til at bidrage til konkurrencen med vores blik for innovation og til at møde årets spændende virksomheder fra alle brancher og alle dele af landet.”

Søren Smedegaard Hvid, partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year, supplerer:

"Vi er utrolig stolte af at byde Innovationsfonden velkommen som partner. Deres dedikation til at fremme innovation og iværksætteri i Danmark er beundringsværdig. Med dem på holdet kan vi kaste endnu mere lys på de inspirerende danske vækstvirksomheder og entrepreneurer, der utrætteligt arbejder for at forme vores fælles fremtid. Partnerskabet med Innovationsfonden understreger vores fælles mål om at hylde og støtte dem, der virkelig gør en forskel i det danske erhvervsliv."

For yderligere oplysninger, kontakt:

Cecilie Brøkner, CEO, Innovationsfonden, cecilie.broekner@innofond.dk
Søren Smedegaard Hvid, Direktør for EY Entrepreneur Of The Year i EY, soeren.s.hvid@dk.ey.com
Jakob Wandel, Nordic Head of PR, EY, jakob.wandel@dk.ey.com