8 jun. 2021
Forsyningsanlæg

Samtidighed mellem fjernvarmeselskabers priser og omkostninger

Af Finn Thomassen

Associate Partner, Energi og forsyning, EY Danmark

Statsaut. revisor inden for energi- og forsyningsområdet, foredragsholder og forfatter om sektorspecifikke forhold. Optimist, glad for god mad og hygge med familien.

8 jun. 2021
Relaterede emner Energi og forsyning

Forsyningstilsynet har i maj 2021 sendt analysen ”Samtidigheden mellem fjernvarmeselskabernes priser og omkostninger” i høring i fjernvarmebranchen.

Opsummering: 
  • Reguleringen af fjernvarmesektoren bør som udgangspunkt opfylde samtidighedsprincippet.
  • Muligheden for at henlægge til fremtidige investeringer reduceres eller afskaffes.
  • Sammenhængen mellem afskrivninger og aktivernes levetid tydeliggøres og muligheden for at op- og nedjustere afskrivninger reduceres eller afskaffes.
  • Reguleringen bør afspejle, at det i visse tilfælde kan være nødvendigt at fravige samtidighedsprincippet. Her bør dog ligge en eksplicit forklaring på, hvorfor samtidighedsprincippet kan fraviges.

Samtidighedsprincippet

Samtidighedsprincippet er en af Forsyningstilsynet administrativ udviklet praksis, der skal sikre, at den enkelte forbruger hverken betaler for meget eller for lidt for varmeforsyningen.

Samtidighedsprincippet medfører at der skal være en samtidighed mellem de opkrævede varmetakster og de afholdte omkostninger til varmeforsyningen på tidspunktet for varmens produktion og levering. Fjernvarmeselskaberne er som følge af Varmeforsyningsloven underlagt hvile-i-sig-selv-princippet, hvor fjernvarmeselskaberne kan opkræve nødvendige omkostninger. Periodiseringsprincippet i årsregnskabsloven medfører, at omkostninger skal bogføres i den periode, hvor de forbruges. Målet med samtidighedsprincippet er, at forbrugerne skal betale de omkostninger som er knyttet til produktion og levering af varme i den periode, hvor de aftager varme. Dette skulle gerne sikre, at den enkelte forbruger ikke kommer til at betale en for stor andel af omkostningerne, hvilket især vil være tilfældet, når der sker udskiftning i forbrugergrundlaget f.eks. ifm. flytninger, nye kunder m.v.

I den nuværende lovgivning er der mulighed for at regulere omkostningerne for det enkelte år ved at foretage henlæggelser til kommende investeringer samt ved tilpasning af de afskrivninger som indgår i beregningen af varmeprisen. I begge tilfælde brydes der efter Forsyningstilsynets opfattelse med samtidighedsprincippet.

Henlæggelser

Varmeforsyningsloven giver fjernvarmeselskaberne mulighed for at foretage henlæggelser til kommende investeringer og dermed opkræve en andel af investeringerne op til fem år før investeringen idriftsættes. For at kunne foretage henlæggelser skal der udarbejdes og indsendes en investerings- og henlæggelsesplan til Forsyningstilsynet. Når der foretages henlæggelser, brydes der med samtidighedsprincippet, idet de forbrugere, som betaler henlæggelsen, ikke nødvendigvis er de samme forbrugere, som får glæde af investeringen.

Analysen viser, at henlæggelserne er faldet i perioden 2017-2019, både hvad angår de henlagte beløb, men også antallet af fjernvarmeselskaber, som anvender muligheden for at henlægge. Henlæggelser udgør dog fortsat en ikke uvæsentlig del af de samlede omkostninger. Forsyningstilsynet vurderer, at faldet i henlæggelser skyldes, at det tilbage i 2017 blev politisk besluttet, at henlæggelser skulle afskaffes i den kommende regulering.

Afskrivninger

Afskrivningsbekendtgørelsen giver mulighed for at regulere afskrivningerne fra år til år indenfor visse rammer. Anlæg kan afskrives med mellem 3,3 % til 20 % pr. år. Fjernvarmeselskaberne skal i forbindelse med budgetteringen fastsætte afskrivningerne for det kommende år. Som det fremgår af spændet for afskrivningsprocenter, har fjernvarmeselskabet stor fleksibilitet til at fastsætte årets afskrivninger. Når afskrivningerne reguleres, så der ikke foretages lineære afskrivninger over aktivernes levetid, er der risiko for, at der ikke bliver samtidighed mellem de omkostninger som forbrugerne betaler og de faktiske omkostninger i fjernvarmeselskabet i det enkelte år. Afskrivninger udgør en væsentlig del af de samlede omkostninger i fjernvarmeselskaber, og muligheden for at justere på afskrivningerne fra år til år kan derfor medføre væsentlige udsving i de omkostninger, som indregnes i varmeprisen.

Analysen viser at en stor andel af fjernvarmeselskaberne justerer deres afskrivninger mellem årene, og at der dermed er risiko for at samtidighedsprincippet brydes.

Over-/underdækning

Fjernvarmeselskaberne skal som følge af hvile-i-sig-selv-princippet opgøre en over- eller underdækning hvert år. I forbindelse med den årlige priseftervisning sammenholdes de faktiske indtægter og omkostninger med de budgetterede indtægter og omkostninger. Den over- eller underdækning som priseftervisningen viser skal som hovedregel udlignes i det efterfølgende år enten ved en opkrævning hos forbrugerne eller en tilbagebetaling til forbrugerne. Når over- eller underdækningen udlignes i det efterfølgende år, sikres der størst mulig samtidighed.

Analysen viser, at der er en sammenhæng mellem udligning af over-/underdækninger og ændringer i årets afskrivninger. Denne sammenhæng viser, at over-/underdækninger i en vis udstrækning forsøges udlignet med afskrivninger fremfor at blive afviklet i forhold til forbrugerne ved ændring i varmeprisen. Dette kan skyldes et ønske om at holde stabile priser overfor forbrugerne.

 

Sammendrag

Forsyningstilsynet anbefaler på baggrund af deres analyse, at den fremtidige regulering af fjernvarmesektoren skal tage udgangspunkt i samtidighedsprincippet. Forsyningstilsynet foreslår, at dette blandt andet sker ved en afskaffelse eller reduktion i fjernvarmeselskabernes mulighed for at henlægge til senere investeringer samt at muligheden for at regulere på afskrivningerne også afskaffes eller reduceres. Hvis det under særlige omstændigheder er nødvendigt at fravige samtidighedsprincippet, skal det kunne forklares specifikt, hvorfor samtidighedsprincippet er fraveget.

Om denne artikel

Af Finn Thomassen

Associate Partner, Energi og forsyning, EY Danmark

Statsaut. revisor inden for energi- og forsyningsområdet, foredragsholder og forfatter om sektorspecifikke forhold. Optimist, glad for god mad og hygge med familien.

Related topics Energi og forsyning