14 jan. 2021
Vindmøller

Vejledende udtalelse om indregning af omkostninger til køb af grøn energi

Af Finn Thomassen

EY Danmark, Energi og forsyning, Associate Partner

Statsaut. revisor inden for energi- og forsyningsområdet, foredragsholder og forfatter om sektorspecifikke forhold. Optimist, glad for god mad og hygge med familien.

14 jan. 2021
Relaterede emner Energi og forsyning

Forespørgsler fra varmeforsyningsvirksomheder om indregning af omkostninger til grøn energi resulterede i en vejledende udtalelse.

Opsummering: 
  • Omkostninger til køb af fx el- og bionaturgascertifikater, som alene afholdes for at ”opnå en grøn profil”, er ikke en nødvendig omkostning.
  • En eventuel indregning af omkostninger til køb af certifikater forudsætter fastsættelse af nærmere regler herom på området.
  • Prisdifferentieringsbestemmelsen ændrer ikke på, at det alene er nødvendige omkostninger, der kan indregnes i priserne.

Forsyningstilsynet konkluderer i den vejledende udtalelse, at omkostninger til køb af eksempelvis el- og bionaturgascertifikater, som alene afholdes for at ”opnå en grøn profil”, ikke er en nødvendig omkostning som kan indregnes i varmeprisen, når der ikke sker levering af fysisk energi. For varmeforsyningsvirksomheder, som på nuværende tidspunkt indregner sådanne omkostninger i varmeprisen, kan det således få store økonomiske konsekvenser, at Forsyningstilsynet vurderer, at omkostninger til disse ikke kan indregnes i varmeprisen.

Nødvendige omkostninger

Af Varmeforsyningslovens §20, stk. 1 fremgår det, at nødvendige omkostninger til produktion og levering af fjernvarme kan indregnes i varmeprisen. De omkostninger, der er oplistet i §20, stk. 1 er udtømmende – dog er der under de enkelte omkostningsarter og -funktioner plads til skøn. Det er imidlertid Forsyningstilsynets vurdering, at omkostninger til eksempelvis el- og bionaturgascertifikater ikke vil kunne indregnes i varmeprisen baseret på en begrundelse om, at omkostningerne ikke afholdes til at erhverve fysisk energi og dermed ikke er nødvendige for at kunne producere og levere fjernvarmen. Omkostninger der alene afholdes som følge af, at varmeselskabet vil vise ”en grøn profil” anses af Forsyningstilsynet således ikke for en nødvendig omkostning. Det er Forsyningstilsynets holdning, at det ikke er relevant om en omkostning er grøn eller ikke grøn, da vurderingen af omkostningerne alene foretages ud fra, om omkostningen er nødvendig i Varmeforsyningslovens forstand.

Forsyningstilsynet vurderer, at en eventuel indregning af omkostninger til køb af sådanne certifikater forudsætter, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler herom på området, hvilket kan ske med udgangspunkt i Varmeforsyningslovens §20, stk. 2. Denne paragraf i Varmeforsyningsloven giver mulighed for, at der kan udarbejdes regler om indregning af omkostninger til køb af grøn energi i varmeprisen.

Som anført ovenfor er det Forsyningstilsynets vurdering, at de enkelte omkostningsarter og -funktioner oplistet i Varmeforsyningslovens § 20, stk. 1 fortsat giver mulighed for skøn og hermed indregning af nogle typer af grønne omkostninger. Omkostninger til køb af eksempelvis miljøvenlige biler (elbiler m.v.) og fysisk leveret grøn energi vil således kunne anses som en nødvendig omkostning i overensstemmelse med § 20, stk. 1.

Prisdifferentiering

Varmeforsyningslovens §20, stk. 5 giver varmeforsyningsvirksomhederne mulighed for at foretage differentiering i varmepriserne overfor de enkelte forbrugere, forbrugergrupper eller forsyningsområder. Det er Forsyningstilsynets holdning, at der ikke med henvisning til denne paragraf kan ændres på hvilke omkostninger, som efter Varmeforsyningslovens §20, stk. 1 og 2 kan medregnes i varmeprisen. Det gælder også i de tilfælde, hvor prisdifferentiering baseres på et ønske fra udvalgte forbrugere om at købe varme produceret på grøn energi og eventuelt også et ønske om at erhverve grønne certifikater sammen med varmeleverancen. Prisdifferentieringsbestemmelsen ændrer således ikke på, at det alene er nødvendige omkostninger, der kan indregnes i priserne.

Konsekvens

Den vejledende udtalelse kan for nogle varmeforsyningsvirksomheder få stor betydning ift., hvilke omkostninger til køb af grøn energi, der indregnes i varmeprisen. Det er derfor vigtigt, at varmeforsyningsvirksomhederne nøje vurderer, om konkrete omkostninger opfylder kravet om at være en nødvendig omkostning efter Varmeforsyningslovens §20, stk. 1. I den forbindelse er det også vigtigt at vurdere eventuelle meromkostninger ved at vælge grønne alternativer. Meromkostningerne må ikke være af ”eksorbitant” karakter.

Afslutning

Det skal bemærkes, at den vejledende udtalelse, som Forsyningstilsynet har sendt i høring, alene er af generel karakter og er således ikke nødvendigvis bindende for tilsynet. Når Forsyningstilsynet behandler og afgør konkrete sager, kan udfaldet derfor blive et andet.

Det ovenfor anførte er endvidere alene baseret på det høringsudkast, der blev udsendt 18. november 2020. Fristen for afgivelse af høringssvar udløb den 10. december 2020, og der er på nuværende tidspunkt ikke udsendt en endelig vejledning endnu.

Sammendrag

Forsyningstilsynet har den 18. november 2020 sendt en vejledende udtalelse om indregning af omkostninger til køb af grøn energi m.v. i fjernvarmeprisen i høring. Forsyningstilsynet har valgt at udarbejde en vejledende udtalelse på baggrund af flere forespørgsler fra varmeforsyningsvirksomheder om indregning af omkostninger til køb af grøn energi m.v. i fjernvarmeprisen.

Om denne artikel

Af Finn Thomassen

EY Danmark, Energi og forsyning, Associate Partner

Statsaut. revisor inden for energi- og forsyningsområdet, foredragsholder og forfatter om sektorspecifikke forhold. Optimist, glad for god mad og hygge med familien.

Related topics Energi og forsyning