4 maj 2022
Bredden ved floden Lee i Cork

Behandling af renteswaps i regnskabet

Af Ditte Mosegaard Jørgensen

Senior Manager i EY Danmarks faglige afdeling for finansiel rapportering

Regnskabsfaglig specialist med fokus på rådgivning inden for årsregnskabsloven og faglig nyhedsformidling.

4 maj 2022
Relaterede emner Assurance

I løbet af det seneste halvandet år har der været fokus på den regnskabsmæssige behandling af renteswaps, og vi samler i denne artikel op herpå.

Opsummering: 
  • Virksomheder i regnskabsklasse B til D skal måle renteswaps til dagsværdi i regnskabet.
  • Erhvervsstyrelsen har præciseret, at der ved værdiansættelsen af renteswaps skal tages højde for bl.a. virksomhedens egen kreditrisiko.
  • Denne justering af værdien skal dog kun foretages i de tilfælde, hvor kreditrisikoen har en væsentlig effekt på værdien af renteswappen.  

Erhvervsstyrelsen har i 2021 udsendt flere vejledninger vedrørende behandling og værdiansættelse af renteswaps under årsregnskabsloven, og den seneste vejledning kom i juli 2021. I disse vejledninger præciserer Erhvervsstyrelsen, hvordan dagsværdien for renteswaps skal fastsættes under årsregnskabsloven. Disse præciseringer har for en række virksomheder givet anledning til en ændret praksis for opgørelse af dagsværdien på renteswaps.

Værdiansættelse til dagsværdi

Virksomheder i regnskabsklasse B til D skal måle renteswaps til dagsværdi i regnskabet. Med Erhvervsstyrelsens vejledninger er det blevet præciseret, at IFRS 13 skal bruges som fortolkningsgrundlag til at udfylde årsregnskabslovens bestemmelser for måling af dagsværdi af finansielle instrumenter. Efter IFRS 13 er virksomhedens egen kreditrisiko et væsentligt element i værdiansættelsen af finansielle instrumenter til dagsværdi.

Det har i praksis den centrale betydning, at der ved værdiansættelsen af renteswaps skal tages højde for virksomhedens egen kreditrisiko. Det skal således vurderes, hvor stort et fradrag der skal korrigeres for i værdien ved overdragelse af renteswapaftalen til en tredjepart, dvs. den reduktion, en tredjepart vil kræve i købsprisen for at overtage fordringen. Denne justering af værdien skal dog kun foretages i de tilfælde, hvor virksomhedens egen kreditrisiko har en væsentlig effekt på værdien af renteswappen.

I nogle tilfælde kan virksomheden derfor ikke ukritisk anvende den værdi, som pengeinstitutterne oplyser i engagementsforespørgsler, årsopgørelser og ligende (benævnt "basisværdi" i Erhvervsstyrelsens vejledning), hvilket hidtil har været praksis for mange virksomheder ved måling af renteswaps til dagsværdi. Det skyldes, at banken ved opgørelse af basisværdien ikke tager højde for hverken kreditrisiko eller modpartsrisiko.

Vurdering af kreditrisikoens væsentlighed

Som grundlag for at kunne foretage værdiansættelse af renteswaps, er det derfor centralt, at virksomheden foretager en vurdering af, om effekten af kreditrisikoen betragtes som væsentlig for renteswappens dagsværdi.

Hvis virksomheden har stillet tilstrækkelig sikkerhed for forpligtelsen, fx ved pant i ejendomme eller ved deponering af likvide midler på en bankkonto, vil det normalt være vurderingen, at kreditrisikoen er begrænset, og at der derfor ikke skal ske justering herfor. Hvis der omvendt ikke er stillet tilstrækkelig sikkerhed for den negative dagsværdi af renteswappen, vil kravet om at korrigere basisværdien med virksomhedens egen kreditrisiko potentielt kunne få væsentlig indvirkning – særligt i situationer hvor en virksomhed har en lav kreditværdighed. I den forbindelse er følgende faktorer relevante at tage med i virksomhedens overvejelser og betragtninger:

  • Kreditrisiko: Denne risiko afspejler markedsværdien af, at virksomheden kan gå konkurs og dermed ikke opfylde betalingsbetingelserne i aftalen. Dette beror derfor på en vurdering af virksomhedens kreditværdighed (herunder dens soliditet og likviditetsberedskab samt ledelsens forventninger til fremtiden i kontraktens løbetid). Jo lavere kreditvurdering, des større påvirkning af kreditelementet (og dermed større fradrag i værdien for renteswappen).
  • Aftalens resterende løbetid: Des længere løbetid, des større risiko er der forbundet med virksomhedens fremtidige betalingsevne. Eksempelvis vil dagsværdien af en renteswapaftale med kort løbetid formodentlig variere mindre end en renteswapaftale med en lang løbetid.
  • Hovedstolens størrelse: Des større hovedstol, des større påvirkning af værdien ved udsving i forudsætninger og data.

Som udgangspunkt skal der også foretages justering som følge af risikoen for, at modparten ikke kan betale, hvis renteswappen udgør et tilgodehavende for virksomheden. Er renteswappen indgået med et velkonsolideret pengeinstitut, vil en sådan justering efter Erhvervsstyrelsens vurdering normalt ikke være væsentlig.

Komplekst regnskabsområde

Det kan være meget kompliceret for virksomheden at foretage en sådan justering af dagsværdien, og de underliggende beregninger kan være komplekse at udarbejde, og kan derfor kræve ekspertbistand. Dette er også årsagen til, at metode for beregning af dagsværdi ikke er nærmere omtalt i denne artikel.

Det centrale er i første omgang, at virksomheden foretager en vurdering af, hvorvidt kreditrisikoen betragtes som væsentlig eller uvæsentlig. Hvis det vurderes (og kan dokumenteres), at effekten af kreditrisikoen er uvæsentlig, kan basisværdien – når denne anses som et udtryk for dagsværdien – fortsat anvendes. Der vil således fremadrettet fortsat være en lang række tilfælde, hvor virksomheden kan anvende den af banken oplyste værdi (basisværdien). Omvendt vil der også være tilfælde, hvor der skal beregnes en ny dagsværdi, der tager højde for kreditrisikoen og eventuelt andre faktorer.

Det er generelt vigtigt at huske på, at de almindelige regler om væsentlighed og kravet om et retvisende billede også gælder i forhold til måling af renteswaps. Netop på grund af den store grad af skøn, er der ofte ikke én rigtig værdi, men derimod en rigtig proces, som leder frem til virksomhedens bedste skøn over dagsværdien. Den anvendte metode og de centrale forudsætninger skal oplyses i årsregnskabet, jf. nedenfor.

Særligt om regnskabsklasse A

Virksomheder i regnskabsklasse A, fx personligt drevne virksomheder eller andelsboligforeninger, er dog ikke forpligtede til at måle renteswaps til dagsværdi. Disse virksomheder skal fastlægge en regnskabspraksis i overensstemmelse med lovens grundlæggende bestemmelser m.v. Det kan fx være kostpris, basisværdi (den værdi, banken har opgjort) eller dagsværdi.

Den regnskabsmæssige behandling af renteswaps i andelsboligforeninger har vi nærmere omtalt i nyheden Ny regnskabsvejledning for andelsboligforeninger, hvori der også henvises til Erhvervsstyrelsens vejledning om måling af renteswaps for andelsboligforeninger.

Oplysningskrav for renteswaps

For renteswaps (og afledte finansielle instrumenter i øvrigt) er der en lang række oplysningskrav, som er eller kan være påkrævet at opfylde i årsregnskabet. Disse er i punktform:

  • Oplysning under anvendt regnskabspraksis om metode for beregning af dagsværdi (ÅRL § 53, stk. 2).
  • Præsentation af særskilt dagsværdireserve under egenkapitalen og bevægelserne herpå (ÅRL § 55 a).
  • Oplysning om årets ændringer i dagsværdier indregnet i resultatopgørelse og egenkapital (ÅRL § 58 a, stk. 1).
  • Oplysning om centrale forudsætninger anvendt ved opgørelse af dagsværdien (ÅRL § 58 a, stk. 2), medmindre dagsværdien er opgjort på grundlag af observationer i et aktivt marked. Hvis virksomhedens egen kreditrisiko er væsentlig for dagsværdien af renteswappen, skal der oplyses konkret om, hvordan kreditrisikoen er skønnet og indgår i beregningen.
  • Oplysning om væsentlige vilkår for afledte finansielle instrumenter (ÅRL § 58 b).
  • Oplysning om den del af gælden, som forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet (ÅRL §§ 63 og 92).
  • Redegørelse i ledelsesberetningen for eventuelle væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold (ÅRL § 76 a).
  • Beskrivelse af eventuel usikkerhed ved indregning og måling (ÅRL § 99, stk. 1) – kun et krav for regnskabsklasse C og D.
  • Beskrivelse af virksomhedens mål og politikker for styring af finansielle risici i ledelsesberetningen, herunder virksomhedens politik for sikring for alle større grupper af forventede fremtidige transaktioner (ÅRL § 99, stk. 2) – kun et krav for regnskabsklasse C og D.

En række af ovenstående oplysningskrav udspringer af det forhold, at renteswaps måles til dagsværdi, og disse oplysningskrav er derfor nærmere beskrevet i artiklen Oplysningskrav ved brug af dagsværdi i årsregnskabet.

I EY's årsrapportmodeller, som er placeret sidst i denne publikation Indsigt i årsregnskabsloven, fremgår der desuden eksempler på udformning af de forskellige oplysningskrav.

Ønsker du mere indsigt?

Hvis du ønsker mere indsigt i den regnskabsmæssige behandling af renteswaps og afledte finansielle instrumenter i øvrigt, kan du læse mere i vores publikation Indsigt i årsregnskabsloven i kapitel 22 Afledte finansielle instrumenter, som behandler de forskellige regnskabsmæssige forhold mere detaljeret.

Denne nyhed er en del af serien Indsigt i Indsigt, som er regnskabsnyheder med fokus på aktuelle regnskabsemner og praktiske problemstillinger, som er relevante for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Vi henviser til publikationen Indsigt i årsregnskabsloven for yderligere omtale af de enkelte emner. Vi samler artiklerne på vores side om Årsregnskabsloven under Indsigt i Indsigt.

Sammendrag

Erhvervsstyrelsen har i 2021 udsendt flere vejledninger vedrørende behandling og værdiansættelse af renteswaps under årsregnskabsloven. I disse vejledninger præciserer Erhvervsstyrelsen, hvordan dagsværdien for renteswaps skal fastsættes under årsregnskabsloven, herunder at IFRS 13 skal bruges som fortolkningsgrundlag til at udfylde årsregnskabslovens bestemmelser for måling af dagsværdi af finansielle instrumenter. Det har i praksis den centrale betydning, at der ved værdiansættelsen af renteswaps skal tages højde for bl.a. virksomhedens egen kreditrisiko, hvis denne har en væsentlig effekt på værdien af renteswappen.

Om denne artikel

Af Ditte Mosegaard Jørgensen

Senior Manager i EY Danmarks faglige afdeling for finansiel rapportering

Regnskabsfaglig specialist med fokus på rådgivning inden for årsregnskabsloven og faglig nyhedsformidling.

Related topics Assurance