Mange virksomheder vælger at måle kapitalandele efter indre værdis metode, som generelt bygger på mange af de samme principper, som anvendes ved udarbejdelse af koncernregnskaber og virksomhedsovertagelser. Indre værdis metode kan anvendes på kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder, kapitalinteresser og fællesledede virksomheder (joint ventures), og metoden er kendetegnet ved, at der efter første indregning til kostpris sker løbende indregning af virksomhedens andel af resultaterne i de underliggende virksomheder.
Valg mellem konsolideringsmetode og målemetode
Indre værdis metode skal anvendes som enten en konsoliderings- eller målemetode, hvilket Erhvervsstyrelsen har tilkendegivet i deres udtalelse om virksomhedssammenslutninger fra 2018.
Historisk set har anvendelsen af indre værdis metode medført overensstemmelse mellem modervirksomhedens og koncernens resultat og egenkapital i langt de fleste tilfælde, hvilket fortsat er en forventning hos mange regnskabsaflæggere og regnskabsbrugere. Dette er imidlertid kun gældende, hvis indre værdis metode anvendes som konsolideringsmetode.
Anvendes indre værdis metode som målemetode, vil der ikke nødvendigvis være sammenhæng mellem modervirksomhedens og koncernens resultat og egenkapital, da en række transaktioner behandles anderledes ved målemetoden end ved konsolidering.
Valg af regnskabspraksis
Valget mellem de to metoder er et bindende valg af regnskabspraksis pr. kategori af kapitalandele. Den valgte regnskabspraksis skal tydeligt fremgå af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis og skal anvendes systematisk og konsistent. Et skifte mellem de to metoder vil være en ændring af anvendt regnskabspraksis, som skal gennemføres med tilbagevirkende kraft efter hovedreglen i årsregnskabsloven, hvorfor konsekvenserne af en praksisændring skal overvejes i forhold til indvirkningen på tidligere regnskabsår.
Valget af regnskabspraksis skal anvendes konsekvent på de enkelte kategorier af kapitalandele, dvs. fx dattervirksomheder eller associerede virksomheder. Virksomheden kan i princippet anvende indre værdis metode forskelligt, så metoden fx anvendes som en konsolideringsmetode på dattervirksomheder og som en målemetode på associerede virksomheder. Selvom loven tillader forskellige metoder for de enkelte kategorier, anbefaler EY, at virksomheder vælger den samme metode for de forskellige typer af kapitalandele.
Væsentlig betydning for visse transaktionstyper
Valget mellem, om indre værdis metode skal betragtes som en konsolideringsmetode eller målemetode er afgørende for den regnskabsmæssige behandling af flere typer af transaktioner både i forbindelse med første indregning og efterfølgende måling af kapitalandelen. Særligt den regnskabsmæssige behandling af en række transaktioner forbundet med virksomhedsovertagelser er forskellig under de to metoder.
Efter EY's opfattelse anvender de fleste virksomheder indre værdis metode som en konsolideringsmetode, da virksomhederne historisk set har anskuet metoden som sådan, og fordi mange virksomheder har et ønske om at anvende metoden på en måde, hvor resultat og egenkapital så vidt muligt afspejles på samme måde i både modervirksomhedens årsregnskab og koncernregnskabet.
Få et overblik over forskellene
Valget af indre værdi som en konsolideringsmetode eller målemetode har som nævnt en række konsekvenser. Vi har nedenfor opstillet en oversigt over den regnskabsmæssige behandling af forskellige typer af transaktioner efter enten indre værdis metode som en konsolideringsmetode eller en målemetode.
Den regnskabsmæssige behandling af de 15 oplistede transaktioner i oversigten er enkeltvis nærmere beskrevet i vores publikation Indsigt i årsregnskabsloven i afsnit 19.4 Indre værdis metode. I dette års udgave af publikationen har vi desuden udvidet disse beskrivelser for at give mere vejledning om forskellene mellem målemetoden og konsolideringsmetoden.
