14 sep. 2021
Foto af Bo Øksnebjerg, WWF

Vi skal arbejde med bæredygtighed der hvor det batter

Af EY Danmark

EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning.

14 sep. 2021
Relaterede emner Bæredygtighed

Interview med Sustainability Awards jurymedlem Bo Øksnebjerg om bæredygtige indsatser.

Under den uafhængige jurys debatter forud for EY og Dansk Erhvervs Sustainability Awards-prisuddelingen kom der meget faktuel viden og indsigt på bordet båret frem af kompetente og markante røster. Her i blandt ikke mindst Bo Øksnebjerg, som er generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden og har stor indsigt i bæredygtighed og er en betydningsfuld stemme i debatten om klimaspørgsmål.

Vi stillede ham en række spørgsmål:

Hvad bør vi vægte mest, når vi vurderer effekt af arbejdet med bæredygtighed?

Det vigtigste er, at virksomhederne arbejder med de områder og problemer, der virkelige batter noget, og derefter lægge præcise planer for, hvordan der skabes reel forandring. Indsatsen må ikke ende i symbolpolitik, hvor virksomhederne afsætter nogle småpenge til en stribe overfladiske, små projekter, der er nemme at kommunikere om. Dette lange seje træk kræver ofte en del planlægning og indsamling af fakta, som tager tid og kan være vanskeligt i nogle industrier. Men der er ingen vej uden om det hårde arbejde, hvis man skal gøre det rigtigt.

Endelig skal man måle på indsatsen. Det ser vi ofte, at man ikke gør. Og det betyder desværre, at der nogle gange bliver brugt mange ressourcer på indsatser, som ikke batter så meget for planeten.

Hvad har danske virksomheder efter din mening forstået, og hvad har de ikke forstået?

Mange danske virksomheder er virkelig begyndt at arbejde målrettet med især klimaproblemerne. Det har jeg stor respekt for. Til gengæld føler jeg, at de ikke har nok fokus på – eller undervurderer – de andre områder, hvor Danmark og danske virksomheder sætter et stor aftryk på vores fælles planet. Det gælder fx vores unødigt store forbrug af ressourcer og råvarer, mangel på vand og vores impact på biodiversiteten osv. Den gode nyhed er, at hvis man planlægger sine indsatser rigtigt, kan du ofte få en positiv impact på både klima, forbrug, vand og biodiversitet i de samme projekter. En slags win-win-win.

Vi kan se, at de virksomheder, som har størst impact, arbejder meget systematisk med deres bæredygtighedsarbejde. Det er forankret i topledelsen og de enkelte forretningsområder, og direktører bliver målt og belønnet for indsatsen.
Bo Øksnebjerg
Generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden

Hvad gør danske virksomheder godt, og hvad gør de mindre godt?

Danske virksomheder er generelt gode til at tage ansvar og handle hurtigt. Samfundssindet er virkelig højt sammenlignet med andre lande. Til gengæld oplever jeg, at virksomheder i andre lande er mere grundige og tænker mere internationalt, når de først endelig går i gang. De afsætter flere midler i forhold til omsætningen, forankrer indsatsen i hele organisationen og går ikke så meget op i, om indsatsen foregår i deres eget eller i et anden land. De gør det, som batter mest.

Nogle danske virksomheder rejser fx en smule skov i Danmark, selvom det ville være meget billigere og bedre at bevare en masse eksisterende tropisk regnskov i et andet land. Der løfter vi ikke blikket helt så meget i Danmark.

Hvad skal der til?

Vi kan se, at de virksomheder, som har størst impact, arbejder meget systematisk med deres bæredygtighedsarbejde. Det er forankret i topledelsen og de enkelte forretningsområder, og direktører bliver målt og belønnet for indsatsen. Det betyder også noget, at man fokuserer på nogle få, store ting, som rent faktisk bliver gennemført. Mange shopper rundt blandt alle FN’s udviklingsmål og gør en hel masse små symbolske ting, der peger i mange retninger, i stedet for nogle få store ting, der virkelig batter noget. Store virksomheder som Maersk eller Novo Nordisk kan måske overskue at gøre noget inden for alle fronter. Men det kan små og mellemstore virksomheder sjældent.

Tiltagene skal også være baseret på en videnskabelig tilgang og der skal være data og måling bag. På klimaområdet opfordrer WWF alle til at tilmelde sig de såkaldte ’science based targets’, hvor man beregner præcist hvor meget din virksomhed skal bidrage for at verden når målene i Paris-aftalen. Så er der bund i - og styr på - indsatsen.

Endelig vil jeg opfordre virksomheder, som har et meget lille fodaftryk, om at støtte andre store initiativer, som ikke har anden funding. Hvis du er advokat eller revisor er der måske grænser for, hvor meget du kan gøre i din egen virksomhed. I så fald håber jeg, at disse virksomheder så vil støtte store, vigtige projekter, som måske bæres af NGO’er eller fattige nationalstater alene i dag. Lige nu er der ikke afsat nok penge til at nå de mål, vi har sat i fællesskab.

Kan du give eksempler?

Det er et interessant spørgsmål, som kan have flere svar. På den ene side har vi virksomheder, hvor hele forretningsmodellen er ’natur positiv’, og bæredygtighed stort set indgår fra A til Z i virksomheden. Det kunne være Fairphone, som laver mobiltelefoner. De er lavet af genanvendte materialer, er nemme at reparere og er lavet socialt ansvarligt, hvor alle medarbejdere i varekæden har ordentlige forhold og får en fair løn. Det kunne også være danske Plastix, der laver ny plastik ud af indsamlet plastik fra verdenshavene.

På den anden side har vi traditionelle virksomheder, der har gjort enorme fremskridt i de senere år, men som samtidig stadig har masser af issues at arbejde med. De er måske ikke grønne fra A til Z. Til gengæld betyder forbedringerne utroligt meget, fordi de er så store og dermed forvalter en meget stor del af vores planets ressourcer. Her kunne man fremhæve Maersks ambitiøse klimaplaner, hvor alle skibene skal sejle på planetvenlige brændstoffer i fremtiden. Det kunne også være VELUX, der ikke bare reducerer deres udledninger af CO2 i tråd med Paris-aftalen, men faktisk går skridtet meget videre og vil kompensere alle deres udledninger i hele virksomhedens næsten 100 år lange levetid gennem store skovbevarende projekter.

Klima er stadig hovedfokus, men hvad skal der mere til?

Klima er bestemt vigtigt. Men ifølge eksperterne venter der meget større problemer forude, hvis vi ikke gør noget meget snart for at forhindre tabet af natur og biodiversitet, den globale vandmangel og vores generelle overforbrug af verdens ressourcer. I fremtiden skal vores tiltag derfor kunne løse mere end en krise ad gangen. Det er faktisk ikke så svært, hvis man bruger det, eksperterne kalder ’naturbaserede løsninger’. Ved at beskytte eller genskabe skove, kan du fx øge mængden af vand i et område i stedet for bare at bore dybere efter de dyre dråber. Det hjælper også klimaet, biodiversiteten og de mennesker, som bor i det pågældende område. Og så er det faktisk billigere end bare at bore dybere eller køre vand frem i lastbiler.

Hvor ligger Danmark i forhold til resten af verden?

På klimaområdet er Danmark flot med. På biodiversitet, vand og vores fodaftryk står det til gengæld katastrofalt dårligt til i forhold til resten af verden. Og det er skidt, for Danmark er blandt de lande i verden, som har det største fodaftryk på planeten målt per indbygger. Vi er faktisk kun overgået af Luxembourg i Europa. Danmark er også det land i Europa, der producerer mest affald per indbygger. Hvis ikke vi får gjort noget ved det, frygter jeg, at forbrugerne rundt omkring i verden i fremtiden vil straffe os, så vi mister markeder og konkurrenceevne.

Bo Øksnebjerg, Generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden

Uddannet biolog med mangeårig erfaring i ledelse bl.a. som CEO for Hill+Knowlton Strategies, Vice President for Group Communications & Knowledge Management for COWI, director for Burson-Marsteller og senior manager for Advice A/S og Novozymes. Har tidligere været kommunikationskonsulent for Novo Nordisk og redaktør på Aller International A/S.

Sammendrag

Danske virksomheder generelt gode til at tage ansvar og handle hurtigt og vores samfundssind er højt sammenlignet med andre lande. Til gengæld sætter danske virksomheder et stor aftryk på vores fælles planet med et unødigt store forbrug af ressourcer og råvarer og impact på biodiversiteten. På klimaområdet er Danmark flot med, men i fremtiden skal vores tiltag kunne løse mere end en krise ad gangen. Danske virksomheder kan lade sig inspirere af virksomheder i andre lande, som er mere grundige og afsætter flere midler i forhold til omsætningen og forankrer indsatsen i hele organisationen.

Om denne artikel

Af EY Danmark

EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning.

Related topics Bæredygtighed