Hvad gør danske virksomheder godt, og hvad gør de mindre godt?
Danske virksomheder er generelt gode til at tage ansvar og handle hurtigt. Samfundssindet er virkelig højt sammenlignet med andre lande. Til gengæld oplever jeg, at virksomheder i andre lande er mere grundige og tænker mere internationalt, når de først endelig går i gang. De afsætter flere midler i forhold til omsætningen, forankrer indsatsen i hele organisationen og går ikke så meget op i, om indsatsen foregår i deres eget eller i et anden land. De gør det, som batter mest.
Nogle danske virksomheder rejser fx en smule skov i Danmark, selvom det ville være meget billigere og bedre at bevare en masse eksisterende tropisk regnskov i et andet land. Der løfter vi ikke blikket helt så meget i Danmark.
Hvad skal der til?
Vi kan se, at de virksomheder, som har størst impact, arbejder meget systematisk med deres bæredygtighedsarbejde. Det er forankret i topledelsen og de enkelte forretningsområder, og direktører bliver målt og belønnet for indsatsen. Det betyder også noget, at man fokuserer på nogle få, store ting, som rent faktisk bliver gennemført. Mange shopper rundt blandt alle FN’s udviklingsmål og gør en hel masse små symbolske ting, der peger i mange retninger, i stedet for nogle få store ting, der virkelig batter noget. Store virksomheder som Maersk eller Novo Nordisk kan måske overskue at gøre noget inden for alle fronter. Men det kan små og mellemstore virksomheder sjældent.
Tiltagene skal også være baseret på en videnskabelig tilgang og der skal være data og måling bag. På klimaområdet opfordrer WWF alle til at tilmelde sig de såkaldte ’science based targets’, hvor man beregner præcist hvor meget din virksomhed skal bidrage for at verden når målene i Paris-aftalen. Så er der bund i - og styr på - indsatsen.
Endelig vil jeg opfordre virksomheder, som har et meget lille fodaftryk, om at støtte andre store initiativer, som ikke har anden funding. Hvis du er advokat eller revisor er der måske grænser for, hvor meget du kan gøre i din egen virksomhed. I så fald håber jeg, at disse virksomheder så vil støtte store, vigtige projekter, som måske bæres af NGO’er eller fattige nationalstater alene i dag. Lige nu er der ikke afsat nok penge til at nå de mål, vi har sat i fællesskab.
Kan du give eksempler?
Det er et interessant spørgsmål, som kan have flere svar. På den ene side har vi virksomheder, hvor hele forretningsmodellen er ’natur positiv’, og bæredygtighed stort set indgår fra A til Z i virksomheden. Det kunne være Fairphone, som laver mobiltelefoner. De er lavet af genanvendte materialer, er nemme at reparere og er lavet socialt ansvarligt, hvor alle medarbejdere i varekæden har ordentlige forhold og får en fair løn. Det kunne også være danske Plastix, der laver ny plastik ud af indsamlet plastik fra verdenshavene.
På den anden side har vi traditionelle virksomheder, der har gjort enorme fremskridt i de senere år, men som samtidig stadig har masser af issues at arbejde med. De er måske ikke grønne fra A til Z. Til gengæld betyder forbedringerne utroligt meget, fordi de er så store og dermed forvalter en meget stor del af vores planets ressourcer. Her kunne man fremhæve Maersks ambitiøse klimaplaner, hvor alle skibene skal sejle på planetvenlige brændstoffer i fremtiden. Det kunne også være VELUX, der ikke bare reducerer deres udledninger af CO2 i tråd med Paris-aftalen, men faktisk går skridtet meget videre og vil kompensere alle deres udledninger i hele virksomhedens næsten 100 år lange levetid gennem store skovbevarende projekter.
Klima er stadig hovedfokus, men hvad skal der mere til?
Klima er bestemt vigtigt. Men ifølge eksperterne venter der meget større problemer forude, hvis vi ikke gør noget meget snart for at forhindre tabet af natur og biodiversitet, den globale vandmangel og vores generelle overforbrug af verdens ressourcer. I fremtiden skal vores tiltag derfor kunne løse mere end en krise ad gangen. Det er faktisk ikke så svært, hvis man bruger det, eksperterne kalder ’naturbaserede løsninger’. Ved at beskytte eller genskabe skove, kan du fx øge mængden af vand i et område i stedet for bare at bore dybere efter de dyre dråber. Det hjælper også klimaet, biodiversiteten og de mennesker, som bor i det pågældende område. Og så er det faktisk billigere end bare at bore dybere eller køre vand frem i lastbiler.
Hvor ligger Danmark i forhold til resten af verden?
På klimaområdet er Danmark flot med. På biodiversitet, vand og vores fodaftryk står det til gengæld katastrofalt dårligt til i forhold til resten af verden. Og det er skidt, for Danmark er blandt de lande i verden, som har det største fodaftryk på planeten målt per indbygger. Vi er faktisk kun overgået af Luxembourg i Europa. Danmark er også det land i Europa, der producerer mest affald per indbygger. Hvis ikke vi får gjort noget ved det, frygter jeg, at forbrugerne rundt omkring i verden i fremtiden vil straffe os, så vi mister markeder og konkurrenceevne.