14 jan. 2021
Kommunegaranti – Fastsættelse af garantiprovision

Kommunegaranti – Fastsættelse af garantiprovision

Af Finn Thomassen

EY Danmark, Energi og forsyning, Associate Partner

Statsaut. revisor inden for energi- og forsyningsområdet, foredragsholder og forfatter om sektorspecifikke forhold. Optimist, glad for god mad og hygge med familien.

14 jan. 2021
Relaterede emner Energi og forsyning

Regler om prisfastsættelse af garantier er endnu ikke fastsat på nuværende tidspunkt.

Opsummering: 
  • Varmeforsynings- og affaldsforbrændingsselskaber, herunder selskaber, der ikke er ejet af kommunen selv, antages for at være omfattet af EU’s statsstøtteregler.
  • Vurderingen af om der er tale om statsstøtte foretages på det tidspunkt, hvor garantien stilles, og ikke når garantien påberåbes eller udbetales.
  • Kommunal garanti for et forsyningsselskabs lån er lovligt, når der er tale om aktiviteter, kommunen lovligt kan varetage, eller hvis der er hjemmel til det.

Forsyningsområder, som antages at være omfattet af EU’s statsstøtteregler

Som minimum antages alle former for varmeforsyningsselskaber og affaldsforbrændingsselskaber, herunder ligeledes selskaber, der ikke er ejet af kommunen selv, at være omfattet af EU’s statsstøtteregler. Lånoptagelse i sådanne selskaber der garanteres af en kommune medfører, at kommunen formodentligt skal opkræve garantiprovision i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

Der er flere forhold, som skal være opfyldt for at kunne udelukke statsstøtte, når der stilles garantier fra kommuner i forbindelse med forsyningsselskabernes optagelse af lån.

Udgangspunktet for vurderingen af prisfastsættelse for garantistillelsen er den tilsvarende garantipræmie på de finansielle markeder. Hvor der ikke findes nogen tilsvarende garantipræmie på de finansielle markeder, skal de samlede finansielle omkostninger ved det garanterede lån, herunder rentesats og garantipræmie sammenholdes med markedsprisen for et tilsvarende lån uden garanti. Fastsættelsen af garantipræmien skal ske ud fra et markedsøkonomisk investorprincip, hvor der tages udgangspunkt i, hvad en privat investor ville kræve for at stille garanti for et tilsvarende lån.

Ved fastsættelse af markedsprisen skal der tages udgangspunkt i garantien og det underliggende låns karakteristika, fx lånets størrelse og varighed, sikkerhed der stilles af låntager samt foretages en konkret vurdering/klassificering af låntager ud fra kreditrisikoen (kreditvurdering).

Vurderingen af om garantiprovisionen svarer til markedsprisen kan ske ved sammenligning med tilsvarende garantiprovisioner, som betales af øvrige virksomheder med den samme kreditvurdering. Det er således ikke accepteret, at garantiprovisionen blot fastsættes til en fælles sats, fx en branchestandard.

Vurderingen af om der er tale om statsstøtte foretages på det tidspunkt, hvor garantien stilles, og ikke når garantien påberåbes eller udbetales.

De generelle regler omkring statsstøtte i form af garantier til små og mellemstore virksomheder1 fremgår af ”Kommissionens meddelelse om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier”2, hvori der er opstillet en række minimumspræmier (safe-harbour premium). EU-kommissionen giver mulighed for, at der for små og mellemstore virksomheder kan anvendes en enklere vurdering, hvor der fastsættes en minimumspræmie, som baseres på en kreditvurdering af låntager (SMV-modellen).

SMV-modellen

SMV-modellen tager udgangspunkt i låntagers kreditkvalitet, som klassificeres iht. nedenstående tabel med tilsvarende årlig minimumspræmie. Forudsat at alle øvrige betingelser3 er opfyldt, vil en garanti ikke blive anset for at indebære støtte, hvis der opkræves en minimumspræmie ud fra nedenstående på grundlag af låntagers kreditvurdering.

SMV-modellen kan ikke anvendes på låntagere, hvis kreditvurdering er vurderet til ”Betalingsevnen afhænger af vedvarende gunstige forhold” eller ”Konkurs eller betalingsstandsning”. Hvis garantiprovisionen opkræves som engangspræmie, skal den som minimum svare til nutidsværdien af de fremtidige garantiprovisioner.

Kreditkvalitet Årlig minimumspræmie af primo restgæld
Højeste kvalitet 0,4 %
Meget stærk betalingsevne 0,4 %
Stærk betalingsevne 0,55 %
Tilfredsstillende betalingsevne 0,8 %
Betalingsevnen er sårbar overfor negative forhold 2,0 %
Sandsynligt, at betalingsevnen forringes af negative forhold 3,8 % - 6,3 %
Betalingsevnen afhænger af vedvarende gunstige forhold Der kan ikke angives nogen årlig minimumspræmie
Konkurs eller betalingsstandsning Der kan ikke angives nogen årlig minimumspræmie

Det er ikke nærmere beskrevet i SMV-modellen, hvordan kreditvurderingen af låntager konkret skal foretages, men baseret på vores erfaring fra området vil den kunne tage udgangspunkt i relevante nøgletal for låntager samt en kvalitativ vurdering af låntager og låntagers særlige forhold, herunder branche, fremtidsudsigter samt en række andre relevante forhold.

Fastsættelsen af størrelsen af garantiprovisionen skal kunne dokumenteres, hvorfor det anbefales, at alle overvejelserne i forbindelse med kreditvurderingen dokumenteres skriftligt i et notat eller lignende.

Forsyningsområder der ikke umiddelbart er omfattet af EU’s statsstøtteregler

På forsyningsområder der ikke umiddelbart er omfattet af EU’s statsstøtteregler, herunder vand- og spildevandsområdet, er der ikke samme dokumentationskrav som anført ovenfor, da garantistillelsen sker i medfør af kommunalfuldmagtsreglerne (hvile-i-sig-selv-princippet). Kommunen skal dog opkræve en garantiprovision som er på markedsvilkår og ud fra en konkret vurdering af kreditrisikoen.

En kommune kan lovligt stille en kommunal garanti for et forsyningsselskabs lån, når der er tale om aktiviteter, som kommunen lovligt kan varetage, eller hvis kommunen har udtrykkelig hjemmel til det. Hvis kommunen stiller garanti uden krav om garantiprovision, medfører det et støtteelement til selskabet, da kommunen påtager sig en risiko for selskabets lån uden beregning. Forsyningsselskabet skal derfor betale markedsprisen for garantien for, at der ikke bliver tale om støtte/tilskud ydet af kommunen til forsyningsselskabet.

Ved fastsættelse af garantiprovisionen skal kommunen foretage rimelige og sædvanlige bestræbelser for at garantiprovisionen fastsættes på markedsvilkår. Dette kan bl.a. ske ved at indhente kreditvurdering fra kommunens bank, revisor eller andre finansielle rådgivere. Der er ikke fastsat mere specifikke krav til hvordan kreditvurderingen skal dokumenteres. Det er formodentligt nødvendigt at gentage kreditvurderingen jævnligt og i forbindelse med, at der skal stilles nye garantier, da de kriterier, som indgår i vurderingen, løbende kan ændre sig. Kreditvurderingen vil kunne tage udgangspunkt i SMV-modellens klassifikation af kreditkvalitet og dertilhørende minimumspræmie.

For forsyningsselskaber, som er underlagt særlovgivning, herunder ”hvile-i-sig-selv” princippet, vil flere af de mest almindelig kendte indtjeningsbaserede nøgletal ikke være anvendelige til en kreditvurdering af selskabet. Ved kreditvurdering af forsyningsselskaber skal det derfor kritisk vurderes, hvilke nøgletal der kan anvendes. Alternative kriterier af mere kvalitativ karakter må derfor ligeledes indgå i kreditvurderingen, hvilket blandt andet kan omfatte en vurdering af selskabets fremtidige økonomiske situation. Denne vurdering kan for eksempel foretages med udgangspunkt i den særlovgivning, selskabet er underlagt samt øvrige relevante rammevilkår, der er gældende for selskabet. 

Afslutning

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat specifikke krav eller vejledninger til, hvordan kommunerne skal foretage en kreditvurdering af de forsyningsselskaber, som der stilles lånegarantier for. Der er alene en række overordnede krav, som skal opfyldes i forbindelse med fastsættelse af garantiprovisionen for at undgå, at der er tale om statsstøtte.

Det er vores vurdering, at kommunerne med udgangspunkt i en kreditvurdering af låntager kan anvende SMV-modellen til at fastlægge en passende garantiprovision, der vil blive opfattet som minimumssatser – de såkaldte ”safe-harbour”-satser. Opkrævning af garantiprovision i overensstemmelse med denne model vil efter vores vurdering ikke blive opfattet som statsstøtte.

I EY's branchegruppe for Energi & Forsyning følger vi løbende udviklingen og er naturligvis til rådighed for en drøftelse af jeres konkrete problemstillinger indenfor kreditvurdering og fastlæggelse af en garantiprovision på markedsvilkår.

1Definition små og mellemstore virksomheder: Ansatte < 250 personer og enten en omsætning < 50 mio. EUR eller en balance < 43 mio. EUR.
2EUT C 155 af 20. juni 2008.
3Låntager ikke er en kriseramt virksomhed. Garantiens størrelse kan måles korrekt på det tidspunkt, hvor garantien ydes. Dette indebærer, at garantien skal være knyttet til en bestemt finansiel transaktion, være fastsat til et bestemt maksimumbeløb og være tidsbegrænset. Garantien dækker højst 80% af de enkelte udestående lån eller andre finansielle forpligtelser. (80% begrænsningen gælder umiddelbart ikke for forsyningsvirksomheder.)

Sammendrag

Fastsættelse af prisen for kommuners garantistillelse overfor forsyningsselskaber har over en årrække været debatteret. Herudover indgik det i den tidligere VLAK-regerings forsyningsstrategi, at der ville blive igangsat et arbejde med henblik på at tydeliggøre rammerne for kommunernes beregning og opkrævning af garantiprovision. Der er på nuværende tidspunkt stadigvæk ikke fastsat nærmere regler om, hvordan prisfastsættelsen for disse garantier konkret skal foretages, herunder hvad der skal indgå i overvejelserne. 

Om denne artikel

Af Finn Thomassen

EY Danmark, Energi og forsyning, Associate Partner

Statsaut. revisor inden for energi- og forsyningsområdet, foredragsholder og forfatter om sektorspecifikke forhold. Optimist, glad for god mad og hygge med familien.

Related topics Energi og forsyning