Bekendtgørelse om et prisloft for overskudsvarme (BEK nr. 458 af 28.april 2023) gælder for nye anlæg fra 1. juli 2023 og for allerede etablerede anlæg fra 1. januar 2024. Netop det forhold at bekendtgørelsen også rammer allerede etablerede anlæg kan have vidtgående konsekvenser.
I henhold til bekendtgørelsen skal anlæg, der leverer og udnytter overskudsvarme med en kapacitet på 0,25 MW eller derover overholde det prisloft, der årligt udmeldes af Forsyningstilsynet.
Prisloftet for overskudsvarme beregnes og udmeldes en gang årligt af Forsyningstilsynet senest den 1. november med virkning for det efterfølgende kalenderår. Grundlæggende fastsættes prisloftet på basis af de gennemsnitlige realiserede omkostninger til de billigste, alternative eksisterende varmeproduktionsanlæg baseret på vedvarende energi. Det har været fremført af kritikere af overskudsvarmeprisloftet, at det ikke nødvendigvis afspejler de reelle omkostninger i det år, prisloftet gælder for, da det blandt andet ikke indeholder omkostninger til transmissionsledninger. Herudover har kritikken gået på, at prisloftet baseres på realiserede omkostninger, der ligger to år tilbage i tid, hvilket kan være et problem i år med høj inflation eller stigende elpriser.
Prisloftet dækker over de samlede omkostninger til udnyttelse af overskudsvarme, som en varmeforsyningsvirksomhed må indregne i priserne, hvilket vil sige en maksimal pris på overskudsvarme, som kan opkræves hos varmeforbrugerne. Prisloftet omfatter således både de omkostninger som overskudsvarmeleverandøren afholder i relation til overskudsvarmen, men også de eventuelle omkostninger som fjernvarmeselskabet afholder. Sidstnævnte kan være omkostninger til at øge temperaturen på overskudsvarmen, hvis der er tale om lav-temperaturvarme og/eller omkostninger til at distribuere overskudsvarmen fra leverandøren til det eksisterende fjernvarmenet.
Såfremt de samlede omkostninger til overskudsvarme overstiger prisloftet, kan de ikke indregnes i varmeprisen - en begrænsning der fra 1. januar 2024 ligeledes rammer eksisterende overskudsvarmeprojekter. Dette kan i sagens natur kan være kritisk for allerede igangværende overskudsvarmeprojekter, der kan blive tvunget til at stoppe med udnyttelsen af overskudsvarmen alene af den årsag, at prisloftet er for lavt i forhold til de omkostninger, der årligt realiseres i projektet. Det kan være svært at se formålet med, at et prisloft også skal gælde for allerede idriftsatte overskudsvarmeprojekter – omkostningsniveauet er allerede givet i og med, at investeringen er foretaget og et eventuelt lån hjemtaget. Der er således ikke meget, der kan effektiveres på for at overholde et overskudsvarmeprisloft, der evt. måtte ligge lavere end summen af de samlede omkostninger ved projektet.
Formålet med prisloftet på overskudsvarmen er ifølge Energistyrelsen at skabe større incitamenter til at bruge overskudsvarme og således ikke at overregulere. Desværre har det vist sig i flere tilfælde at få præcis den modsatte effekt; at overskudsvarmeprojekter enten ikke igangsættes eller, at allerede igangværende projekter i den nærmeste fremtid må stoppes som følge af den manglende mulighed for at holde den samlet omkostning under det udmeldte prisloft. Efter manges opfattelse er prisloftet derfor netop et udtryk for en overregulering.
Synspunktet er, at den nugældende regulering allerede sikrer en eksisterende forbrugerbeskyttelse, hvorfor der ikke er brug for en yderligere prisregulering i form af et prisloft på overskudsvarmen.
Den nuværende regulering omfatter:
