20 apr. 2020
Nyt høringsudkast (fase 2) fra IASB om IBOR-reformen

Nyt høringsudkast (fase 2) fra IASB om IBOR-reformen

Af

Søren Kok Olsen

Partner i EY’s Nordiske IFRS Desk og partner i EY Danmark’s afdeling for finansiel rapportering, Bestyrelsesmedlem i EFRAG.

Indgående indsigt i IFRS-rapportering, årsregnskabsloven, corporate reporting samt ikke-finansiel rapportering.

20 apr. 2020
Relaterede emner Assurance

IASB har netop offentliggjort Exposure Draft Interest Rate Benchmark Reform Phase 2.

Der foreslås ændringer til flere eksisterende IFRS-standarder med henblik på at gøre det muligt for virksomheder at give relevant og brugbar information til investorer om de regnskabsmæssige konsekvenser af Interest Rate Benchmark Reform ("IBOR-reformen").

IASB har siden 2018 analyseret og vurderet primært de regnskabsmæssige konsekvenserne af IBOR-reformen. IASB har i denne forbindelse valgt at dele projektet op i 2 faser, hvoraf fase 1 resulterede i ændringer til flere IFRS-standarder i september 2019 med det formål midlertidigt at lempe specifikke krav til bestemmelserne om regnskabsmæssig sikring i IFRS 9 og IAS 39 samt at kræve yderligere oplysninger i IFRS 7, afledt af disse lempelser. Disse lempelser og afledte oplysningskrav er gældende i den periode, under hvilken der er usikkerhed om kontraktuelle pengestrømme relateret til IBOR-reformen, før denne er implementeret på de enkelte finansielle markeder.

Med det netop udsendte høringsudkast foreslår IASB nu yderligere ændringer til relevante IFRS-standarder. De foreslåede ændringer sigter mod at adressere potentielle regnskabsmæssige konsekvenser, når der sker ændringer til de kontraktuelle pengestrømme og sikringsforhold som en konsekvens af IBOR-reformen, efter at denne er implementeret på de enkelte finansielle markeder.

De væsentligste foreslåede ændringer i fase 2 relaterer sig til:

  • Modifikationer – en virksomhed skal ikke behandle en modifikation af et finansielt instrument, som er opstået som en konsekvens af IBOR-reformen, som en indfrielse henholdsvis et salg eller i øvrigt regulere den regnskabsmæssige værdi af et finansielt instrument, som de almindelige modifikationsregler normalt foreskriver. I stedet skal den effektive rente, der indgår i opgørelsen af amortiseret kostpris opdateres for at afspejle ændringen i referencerenten.
  • Regnskabsmæssig sikring – en virksomhed skal ikke ophøre med et regnskabsmæssigt sikringsforhold, hvis kriterierne for regnskabsmæssig sikring ikke længere er opfyldt alene som følge af en ændring af referencerenten, hvis sikringsforholdet i øvrigt opfylder de regnskabsmæssige sikringskriterier.
  • Oplysninger – en virksomhed skal give oplysninger om nye finansielle risici som måtte opstå som følge af IBOR-reformen og herunder oplyse om virksomhedens strategi og styring af overgangen til nye referencerenter.

I høringsudkastet foreslås der ændringer til følgende standarder:

  • IFRS 9 Financial Instruments
  • IAS 39 Financial Instruments: Recognition and Measurement
  • IFRS 7 Financial Instruments: Disclosures
  • IFRS 4 Insurance Contracts
  • IFRS 16 Leases

Kommenteringsfristen til høringsudkastet udløber den 25. maj 2020.

For en yderligere gennemgang af indholdet af høringsudkastet henvises til: Snapshot: Interest Rate Benchmark reform – Phase 2, udstedt af IASB.

Læs mere om IBOR reform: IASB publishes phase two exposure draft.

Sammendrag

Høringsudkastet er IASB's reaktion på de regnskabsmæssige udfordringer, som den såkaldte IBOR-reform (Interbank Offered Rates-reformen) kan medføre, når ændringen i referencerenten i finansielle instrumenter fra IBOR til en rente, der stort set alene reflekterer en risikofri rente, er gennemført på de enkelte finansielle markeder. 

Om denne artikel

Af

Søren Kok Olsen

Partner i EY’s Nordiske IFRS Desk og partner i EY Danmark’s afdeling for finansiel rapportering, Bestyrelsesmedlem i EFRAG.

Indgående indsigt i IFRS-rapportering, årsregnskabsloven, corporate reporting samt ikke-finansiel rapportering.

Relaterede emner Assurance