Pressemeddelelse

21 feb. 2019 København, DK

Frasalg skal strømline og transformere

Planer om strategiske frasalg står fortsat højt på agendaen for virksomheder globalt.

Pressekontakter

Martin Wiig Nielsen

EY Denmark, Partner, Co-Head of Corporate Finance

Dedikeret leder af M&A og Corporate Finance-teamet og rådgiver på cross-border M&A med bred kontaktflade i EY’s omfattende international netværk.

Peter Vejlgaard

EY Denmark, Partner, Co-Head of Corporate Finance

Erfaren investment banker med ekspertise i cross-border M&A. Har passion for stærkt teamwork og hjælper kunder med at forberede og gennemføre succesfulde virksomhedstransaktioner.

Michael Basland

Kommunikationschef i EY Danmark

Presse- og kommunikationschef med passion for ’thought leadership’ og den gode historie.

Planer om strategiske frasalg står fortsat højt på agendaen for virksomheder globalt. 81 pct. ser på frasalg ud fra ønsket om at strømline forretningen, men 67 pct. af de potentielle sælgere oplever, at deres forventninger til prisniveau er over 20 pct. fra de potentielle købere.

Måske har udviklingen toppet, men større globale virksomheder har ikke mistet interessen for strategiske frasalg. 84 pct. forventer at foretage frasalg inden for de næste to år - på niveau med rekordåret 2018, hvor andelen var 87 pct. De foregående år lå lavere med 43 pct. i 2017 og 49 pct. i 2016. Det viser den årlige undersøgelse, Global Corporate Divestment Study, fra konsulentvirksomheden EY.

”Behovet for at strømline slår nu igennem efter adskillige år med opkøb på bestyrelsernes agenda. Virksomheder kigger grundigt på forretningsenheder, der ikke præsterer optimalt eller er fjernt fra kerneforretningen, og de overvejer, hvor længe de skal holde fast,” siger Martin Wiig Nielsen, Partner i EY, og fortsætter:

”En anden faktor er transformation – virksomheder, der ønsker en digital omstilling eller på anden måde tilpasse sig ændrede markedsvilkår. For dem skal frasalg give kapital til opkøb og investeringer i ny teknologi og digitalisering. De har typisk et længere strategisk perspektiv.”

Der er pres på prisen

Virksomheder forventer fortsat geopolitisk usikkerhed, men det er i mindre grad en dæmper for beslutninger om frasalg end tidligere. Derimod er prisniveauet en væsentlig faktor. 67 pct. af de potentielle sælgere oplever, at deres forventninger til prisniveau er over 20 pct. fra de potentielle købere. Det var kun tilfældet for en fjerdedel året før.

”Købere er blevet mere kritiske i forhold til det strategiske rationale, hvorfor der kan være behov for at sætte en bredere vifte af købere i spil, og i særdeleshed at være bedre forberedt på kunne indgå i en strategisk dialog med den enkelte køber globalt - det kan øge prisen markant,” forklarer Peter Vejlgaard, Partner i EY, og fortsætter:

”Køber skal kunne dokumentere investeringsrationalet. Manglende data, usikkerhed om detaljer eller ubegrundet optimisme er elementer, der skræmmer købere, og det kan enten ramme prisen eller helt stoppe processen.”

  • About the EY Global Corporate Divestment Study

    The EY Global Corporate Divestment Study focuses on how companies should approach portfolio strategy, improve divest-ment execution and prepare for a widening pool of buyers in a resilient yet volatile market. The results of the 2019 study are based on more than 930 interviews with corporate executives worldwide surveyed between September and November 2018 by Acuris. Key sector findings can be found at ey.com/divest.