Pressemeddelelse

20 maj 2020 København, DK

Danmarks bedste vækstvirksomhed klar til virtuel international finale

Hvem kåres som verdens bedste vækstskaber i 2020? Det afsløres den 4. juni, når finalister fra 6o lande mødes til EY World Entrepreneur Of The Year.

Pressekontakter

Søren Smedegaard Hvid

Statsautoriseret revisor og Partner i EY. Direktør for EY Entrepreneur Of The Year, Danmark.

Revisor, Partner og direktør for EY Entrepreneur Of The Year, Danmark. Højt energiniveau, nytænkende, relationsskabende og familiefar. Top dedikeret, vellidt og professionel i alt han foretager sig.

Michael Basland

Kommunikationschef i EY Danmark

Presse- og kommunikationschef med passion for ’thought leadership’ og den gode historie.

Relaterede emner EY Entrepreneur Of The Year

Hvem kåres som verdens bedste vækstskaber i 2020? Det afsløres den 4. juni, når finalister fra 6o lande mødes til EY World Entrepreneur Of The Year. Konkurrencen om at blive verdens bedste vækstvirksomhed afholdes i år virtuelt, og Kvadrat A/S er klar til at repræsentere Danmark.

EY World Entrepreneur Of The Year, der er verdens vel nok største vækstskaberprogram af sin art, samler de bedste vækstvirksomheder fra 60 lande i den internationale finale, som i år udelukkende afvikles virtuelt. Deltagerne er med til at sætte fokus på entrepreneurskab i programmet, der er en hyldest til de kvinder og mænd, der opbygger og driver succesfulde, ekspanderende og dynamiske virksomheder, og som skaber job og udvikling på deres markeder.

”Med EY Entrepreneur Of The Year ønsker vi at sætte entrepreneurskab højt på agendaen – og det er der mere end nogensinde brug for. Den seneste tid har mange virksomheder – i Danmark og globalt – oplevet opbremsning, og der er i høj grad brug for stærke rollemodeller, der kan inspirere andre, og aktivt være med til at sætte fokus på vækst og innovation,” siger Søren Smedegaard Hvid, partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year i Danmark.

Held og lykke til danske Kvadrat A/S i den internationale finale

Kvadrat A/S ved Anders Byriel og Mette Bendix, der løb med titlen som EY Entrepreneur Of The Year 2019 i Danmark foran stærke regionale vindere, er klar til at repræsentere de danske farver. Ved den internationale finale er den danske virksomhed oppe mod et globalt felt af vækstvirksomheder fra hele verden. Kvadrat er Europas førende leverandør af teknologisk nyskabende og moderne kvalitetstekstiler, og virksomheden leverer til arkitekter, designere og private i hele verden.

”Vi har en dansk vinder med så mange spændende elementer. Det er innovation og bæredygtighed, som smelter sammen med design, kunst og arkitektur. Og det handler om lederskab, familieejerskab og en stærk intern kultur. Konkurrencen er som altid hård, men jeg er meget spændt på at følge Kvadrats deltagelse, når det går løs i det store internationale og virtuelle finaleset-up den 4. juni,” lyder det fra Søren Smedegaard Hvid, der ønsker Kvadrat held og lykke i konkurrencen.

Hvem går forrest og bliver den næste danske vinder?

Når den globale vinder er kåret, begynder vi så småt at varme op til efterårets danske konkurrence og sætter jagten ind på, hvem der bliver EY Entrepreneur Of The Year 2020 i Danmark.

Om den danske konkurrence for 2020 fortæller Søren Smedegaard Hvid: ”De bedste entrepreneurer evner at se muligheder i modgang. Der er som aldrig før behov for stærke virksomheder, der går foran og viser, hvordan ideer og nye løsninger kan blive til solide forretningskoncepter, som skaber vækst og succes i Danmark og internationalt. Det gælder både dem, der trodser krisen og dem, der trods modgang bidrager til at sætte en positiv dagsorden.”