27 feb. 2020
Ny overskudsvarmeafgift

Ny overskudsvarmeafgift – dyrere og mere kompliceret?

Af

Anders Klinge

EY Danmark, Afgiftsrådgiver, Senior Manager

Cand.jur., afgiftsrådgiver, fokuseret på energi, ny teknologi og grøn omstilling

27 feb. 2020
Relaterede emner Energi og forsyning

Folketinget har den 6. februar 2020 vedtaget forslaget til omlægning af afgiften på overskudsvarme. 

Formålet har fra starten været at omlægge reglerne for at øge udnyttelse af overskudsvarme og lave regelforenkling. Konkret forventer Folketinget, at reglerne vil øge udnyttelsen af overskudsvarme med 35 %, og at ændringerne vil skabe større klarhed over beskatningen af overskudsvarme.

Flere aktører, herunder Dansk Fjernvarme, har imidlertid sat spørgsmålstegn ved, om lovændringen vil medføre en øget udnyttelse af overskudsvarme.

Det er vores opfattelse, at reglerne faktisk bliver mere komplicerede – og at de nye regler i mange tilfælde vil medføre en stigende afgiftsbelastning. Herudover medfører lovændringen, at risikoen stiger væsentligt for virksomheder, der ikke måler overskudsvarme korrekt.

De centrale konsekvenser af lovændringen er følgende:

  • ”Vederlagsreglen” afskaffes til fordel for en ny fast afgift på, som udgangspunkt, 25 kr./GJ varme
  • Regel om fordeling af elforbrug på varmepumper mellem proces og rumvarme medfører øget afgift
  • Al udnyttelse af overskudsvarme skal fremover måles – dette medfører væsentlig forøget risiko
  • Intern udnyttelse af overskudsvarme beskattes hele året

Læs nærmere om reglerne nedenfor.

Regelforenklingen – afskaffelse af ”vederlagsreglen”

Folketinget har i forbindelse med ændringerne haft særlig fokus på den såkaldte ”vederlagsregel”, herunder de usikkerheder, som er opstået gennem retspraksis for opgørelse af vederlaget for levering af overskudsvarme. Vederlagsreglen indebar, at overskudsvarmeafgiften ved salg af varme kunne opgøres til 33 % af vederlaget for varmen.

For at skabe større klarhed, har Folketinget ændret vederlagsreglen til en fast sats på ca. 25 kr./GJ af al udnyttelse af overskudsvarme – såvel ved internt udnyttelse i virksomheden og ved eksternt salg. Der er dog mulighed for en lavere sats på ca. 10 kr. pr. GJ overskudsvarme for virksomheder, der har indgået en aftale om 50.001-certificering af virksomhedens energiledelsessystem med Energistyrelsen.

De hidtil gældende regler herunder ”vederlagsreglen” kan dog anvendes af nuværende leverandører af overskudsvarme indtil 2034. Det er for disse virksomheder et krav, at virksomheden kan dokumentere, hvilken afgift, der gennemsnitligt er betalt pr. GJ afsat varme, og at dette anmeldes til skattemyndighederne. I tilfælde af, at virksomheden opfylder disse krav, vil der kunne ske en fastlåsning af den overskudsvarmeafgiftsbelastning, som har været pålagt leveringen, sådan at denne afgiftsbelastning også pålægges fremadrettet. Husk at anmelde det til Skattestyrelsen, hvis din virksomhed ønsker at benytte ”vederlagsreglen” fremadrettet.

Fritagelse for intern udnyttelse af overskudsvarme i sommerhalvåret fjernes

For at skabe større klarhed har Folketinget valgt at fjerne fritagelsen for afgift ved udnyttelse af overskudsvarmeafgift til rumvarme internt i sommerhalvåret. I stedet gælder der de samme regler som ved salg af overskudsvarme, dvs. som udgangspunkt 25 kr. pr. GJ overskudsvarme.

Den afgiftsmæssige betydning afhænger af de konkrete forhold i virksomheden, herunder hvor meget overskudsvarme, som udnyttes i henholdsvis vinter- og sommerhalvåret, samt størrelsen af de rum, som opvarmes. Generelt synes denne del af lovændringen dog at give en afgiftsmæssig fordel for virksomhederne ved intern udnyttelse af overskudsvarme.

Varmepumper - ny fordelingsnøgle for anlæg, som både producerer varme og køling

Folketinget har herudover indført en ny særregel, der fremover skal anvendes ved drift af varmepumper til både køle- og varmeformål.

Ændringen medfører, at elektricitet forbrugt på varmepumpen skal fordeles til henholdsvis varme og kølesiden efter en ny fast fordelingsregel.  Efter regelændringen vil elektricitet forbrugt på en varmepumpe, hvor køling anvendes til proces, mens varmeproduktionen anvendes til rumvarme, blive fordelt mellem såkaldt procesforbrug og rumvarme-formål efter faste fordelingsnøgler. Ved sådanne anlæg beregnes den del af elektricitetsforbruget, der anvendes til rumvarme, som en 1/3 af den producerede mængde varme, dog højst det faktiske målte elforbrug, mens det resterende elektricitetsforbrug henregnes til (proces) køling.

På varmepumper, hvor kølingen anvendes til proces, men hvor varmen ikke nyttiggøres, kan hele elforbruget kvalificeres som procesforbrug.

Denne fordelingsregel kan konkret medføre en væsentlig forhøjelse af afgiftsbelastningen på varmepumper, da virksomhederne helt kan miste retten til procesgodtgørelse på varmepumper anvendt til proceskøling, hvor overskudsvarmen samtidigt nyttiggøres.

Udformningen af fordelingsnøglen betyder, at der for anlæg, der har en COP-værdi på 3 eller mere, vil hele elektricitetsforbruget blive henregnet til rumvarme med lav rumvarme-godtgørelse.

Eksempel

  • En varmepumper med et elforbrug for 10 kWh,
    • en varmeproduktion på 30 kWh
    • kuldeproduktion på 20 kWh
  • Elforbrug til rumvarme: 30 kWh / 3 = 10 kWh
  • Elforbrug til proces: 10 kWh forbrugt på varmepumpen minus 10 kWh til rumvarme = 0 kWh

Hele elektricitetsforbruget på varmepumpen vil således blive anset som forbrugt til varmeproduktionen.

Det er vigtigt som virksomhed at tage aktivt stilling til, om de nye regler ændrer på den afgiftsmæssige fordeling af den forbrugte elektricitet. Vurderingen er afgørende for, at virksomheden beregner den korrekte afgift, og herved undgår senere at skulle betale en yderligere afgift, der ikke er kalkuleret med i regnskabet. Dette gælder både i relation til beregning af elafgiftsgodtgørelse samt evt. overskudsvarmeafgift.

Det er vores opfattelse, at denne fordelingsregel både skal anvendes ved nye varmepumper installeret fra 2020 og allerede eksisterende varmepumper ved opgørelse af elafgift på varmepumper.

Skærpelse af krav til måling af overskudsvarme – ny risiko!

Med lovforslaget vedtaget den 6. februar 2020 afskaffes muligheden for at afregne overskudsvarmeafgift efter den såkaldte kvadratmeter-metode. Denne metode har været hensigtsmæssig for en række virksomheder, hvor varmen nyttiggøres i mindre rum. Det er fremover et krav, at energien i overskudsvarme måles.

Det er vores erfaring, at overskudsvarme i mange tilfælde nyttiggøres i form af varm luft fra kompressorer. I praksis måles varmeenergien ikke i sådanne situationer. Derfor er det efter vores opfattelse meget uheldigt, at muligheden for anvendelsen af kvadratmetermetoden afskaffes. I værste fald kan dette medføre, at virksomhederne fortaber retten til procesgodtgørelse på et større elforbrug.

Risikoen omfatter også procesgodtgørelsen for varmepumper, der både anvendes til proceskøling og rumvarme, men hvor varmeproduktionen ikke er målt.

Afslutning

Der kan ikke gives en klar konklusion på, om ændringen øger eller nedbringer beskatningen af overskudsvarme.

Den økonomiske konsekvens af lovforslaget afhænger af de konkrete forhold i virksomheden, og det er derfor vigtigt, at virksomheden nøje tager stilling til, hvilken betydning ændringen har for netop jeres anlæg. 

Sammendrag

Folketinget forventer, at reglerne vil øge udnyttelsen af overskudsvarme med 35 %, og at ændringerne vil skabe større klarhed over beskatningen af overskudsvarme. Det er vores opfattelse, at reglerne bliver mere komplicerede – og at de nye regler i mange tilfælde vil medføre en stigende afgiftsbelastning. Herudover medfører lovændringen, at risikoen stiger væsentligt for virksomheder, der ikke måler overskudsvarme korrekt. 

Om denne artikel

Af

Anders Klinge

EY Danmark, Afgiftsrådgiver, Senior Manager

Cand.jur., afgiftsrådgiver, fokuseret på energi, ny teknologi og grøn omstilling

Relaterede emner Energi og forsyning