Beskatning ved kapitalnedsættelse i selskaber

Nedsættelse af selskabskapitalen i selskaber kan give skattemæssige udfordringer.

Opsummering:

• Som udgangspunkt skal nedsættelse af selskabskapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, beskattes som udbytte hos aktionærerne.
• Det er dog muligt at opnå dispensation fra Skattestyrelsen til behandling efter reglerne om aktieavance.
• Der er med Skatterådets seneste afgørelse endvidere skabt klarhed over praksis ved kapitalnedsættelse uden udlodning.

Der kan være forskellige årsager til, at det ønskes at nedsætte selskabskapitalen i et selskab. Dette kan fx være ved større ændringer af selskabets drift, fx ophør af aktivitet, eller hvis selskabet er i økonomiske vanskeligheder og det ønskes at forbedre selskabets soliditet, herunder fx til dækning af underskud, ved nedsættelse af selskabskapitalen.

Kapitalnedsættelse kan ske ved, at selskabet opkøber kapitalandele hos kapitalejerne og efterfølgende annullerer disse (tilbagesalg til udstedende selskab). Alternativt kan nedsættelsen ske uden tilbagekøb men ved, at et antal kapitalandele svarende til kapitalnedsættelsen annulleres, hvorefter antallet af kapitalejernes kapitalandele reduceres svarende til kapitalnedsættelsen.

Ved både tilbagesalg til udstedende selskab samt udlodning i forbindelse med nedsættelse af selskabskapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, beskattes afståelsessummen som udbytte for kapitalejerne. Dette indebærer, at anskaffelsessummen for den nedsatte aktiekapital ikke kan fratrækkes i forbindelse med beskatningen. Reglerne herfor findes i hhv. ligningslovens §§ 16 B, stk. 1 og 16 A, stk. 2, nr. 1.

Uden disse værnsregler kunne kapitalejerne eksempelvis hver især sælge kapitalandele til det udstedende selskab svarende til deres relative ejerandel. Herved ville indflydelse og ejerandel kapitalejerne imellem være uændret og et reelt aktieudbytte kunne ”maskeres” som en afståelsessum (med fradrag af anskaffelsessummen).

Hvis kapitalejeren er et selskab, der ejer enten skattefrie datter- eller koncernselskabsaktier, har det ikke den store betydning om afståelsessummen behandles som udbytte eller aktieavance, da begge dele er skattefri. Hvis kapitalejeren er en fysisk person eller et selskab, der ejer skattefrie porteføljeaktier (ejerandel på under 10 % i unoterede selskaber), vil kvalifikationen derimod have betydning. For den fysiske person, vil der være mulighed for fradrag af anskaffelsessummen ved opgørelsen af en avance, herunder mulighed for realisering af et fradragsberettiget tab. Ved porteføljeselskabsaktionæren i et unoteret selskab vil en behandling af afståelsessummen som aktieavance være skattefri for selskabet, hvorimod udbytter beskattes med effektivt 15,4 %.

Mulighed for dispensation

Det er muligt at få tilladelse fra Skattestyrelsen til at lade beløb, der udloddes fra selskaber i forbindelse med nedsættelse af kapitalen, beskatte efter reglerne om avance i aktieavancebeskatningsloven og ikke som udbytte efter ligningsloven. Avancen opgøres herefter som forskellen mellem udlodningen/afståelsessummen og en forholdsmæssig andel af anskaffelsessummen.

For at kunne opnå en dispensation skal kapitalnedsættelsen være begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold. Det kan fx være i tilfælde, hvor et selskab i tilknytning til kapitalnedsættelsen har afhændet en del af sine aktiviteter, så den hidtidige aktiekapital skønnes at være for stor til de resterende aktiviteter. Det er derved en forudsætning, at der er sket en vis aktivitetsindskrænkning og ikke bare et mindre eller midlertidigt frasalg af driftsmidler eller lignende.

Dispensationen beror på en samlet vurdering, hvor der bl.a. henses til, om

• kapitalnedsættelsen sker kort tid efter aktivitetssalget (inden for 1 – 1 ½ år),
• udlodningen nogenlunde svarer til de midler, der er indkommet ved salget,
• der fortsat er en ikke uvæsentlig aktivitet i selskabet (eller i koncernen).

Det er efter Skattestyrelsens praksis en betingelse for at opnå dispensation, at nedsættelsen berører kapitalejerne forholdsmæssigt lige meget, så deres indflydelse og/eller økonomiske rettigheder i selskabet ikke forrykkes.

Derudover gives der ikke dispensation til kapitalejere, der fortsat ejer kapitalandele i selskabet efter nedsættelsen, hvis nedsættelsen sker for at fjerne underskud, da kapitalejerne i så fald kunne opnå tabsfradrag for aktiernes anskaffelsessum.

Hvis der opnås dispensation til beskatning som aktieavance, anvendes en andel af anskaffelsessummen til brug for opgørelsen af aktieavancen. Ved senere salg af den resterende del af beholdningen af kapitalandele, anvendes den resterende del af den oprindelige anskaffelsessum.

Hvis der derimod ikke er opnået dispensation til beskatning som aktieavance, hvorefter afståelsessummen beskattes som udbytte, vil anskaffelsessummen for den annullerede beholdning af kapitalandele indgå i beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for den resterende beholdning af kapitalandele. Kapitalejeren bevarer således sin oprindelige anskaffelsessum for kapitalandelene i selskabet.

Hvis kapitalen i et selskab nedsættes uden der sker faktisk udbetaling til kapitalejerne, anses kapitalnedsættelsen også for omfattet af reglerne om udbytte, hvilket indebærer, at anskaffelsessummen for den nedsatte aktiekapital indgår i beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for den resterende beholdning af kapitalandele.

Kapitalnedsættelse uden udlodning – afgørelsen i SKM2022.171.SR

Netop for kapitalnedsættelser uden udlodning har der ikke været en entydig afklaring af den skattemæssige behandling i praksis.

Praksis omkring den skattemæssige behandling af kapitalnedsættelse uden udlodning til kapitalejerne har primært vedrørt bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt kapitalejeren beholder sin anskaffelsessum for de annullerede kapitalandele. Herudover har ikke været klart, om det er korrekt at behandle en kapitalnedsættelse uden udlodning som et udbytte, når ligningslovens § 16 A kun omhandler tilfælde, hvor et selskab udlodder noget til kapitalejerne. Dette med henvisning til ordlyden i § 16 A, stk. 2, nr. 1, hvor ”alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere” henregnes til udbytte.

Der er dog kommet mere klarhed over den skattemæssige behandling i en afgørelse fra Skatterådet i SKM2022.171.SR.

Sagen handlede om et dansk selskab, der var 100 % ejet af et selskab i ”DBO-land 1”, som var ejet 100 % af et selskab i ”DBO-land 2”, som igen var ejet 100 % af et selskab, der også var etableret i ”DBO-land 2”. 

Det danske selskab havde et negativt overført resultat, der reducerede egenkapitalen til ca. halvdelen af selskabets registrerede aktiekapital. Selskabet havde således ingen frie reserver, hvorfra der kunne udbetales udbytte.

Det danske selskab overvejede at foretage en kapitalnedsættelse, dels for at håndtere det negative overførte resultat og eventuelt afsætte midler til særlige reserver, dels for at udlodde udbytte til at finansiere koncernens aktiviteter i DBO-land 2.

Et af spørgsmålene var herefter, hvorvidt den del af kapitalnedsættelsen, der anvendes til udligning af negativt overført resultat eller som eventuelt henlægges som særlige reserver, altså uden udbetaling af beløb til kapitalejeren, ville udløse udbytteskat.

Som skatteyder henviste til i sagen, ville en beskatning som udbytte kunne medføre dobbeltbeskatning, da der potentielt ville være yderligere beskatning, når de beløb, der var henlagt som særlige reserver på et senere tidspunkt, rent faktisk blev udloddet til kapitalejeren som udbytte.

Skatterådet henviste i sagen til, at bestemmelsen i ligningsloven efter sin ordlyd alene omhandler de tilfælde, hvor der rent faktisk sker en udlodning, det vil sige en udbetaling.

Herudover henvistes til bemærkninger i litteraturen i både ”Skatteretten 2” af Jan Pedersen m.fl. samt "Transaktioner i selskaber - selskabsret, regnskab og skat" af Henrik Steffensen m.fl., hvor det bl.a. anføres, at kapitalejerne ved kapitalnedsættelse uden udlodning anses for at have fået udloddet et udbytte på 0 kr. 

På baggrund af dette var det Skattestyrelsens og Skatterådets opfattelse, at der ikke skulle ske udbyttebeskatning af kapitalejeren af den del af kapitalnedsættelsen, der var anvendt til udligning af negativt overført resultat eller som eventuelt skulle henlægges som særlige reserver.

Behandling af kapitalnedsættelse uden udlodning efter Skatterådets afgørelse

Behovet for i ovenstående afgørelse at henvise til den skatteretlige litteratur vidner også om den mangel på klarhed, der tidligere har været i offentliggjort praksis på området for kapitalnedsættelser uden udlodning. Med afgørelsen må det dog være slået fast, at kapitalnedsættelser uden udlodning skal behandles som udbytte. Der sker dog ikke de facto beskatning af kapitalejeren, da disse anses for at have fået et udbytte på 0 kr.

Anskaffelsessummen for de annullerede kapitalandele opretholdes, hvorefter der ved en senere skattepligtig afståelse af restbeholdningen af kapitalandele vil være mulighed for at få tabsfradrag via modregning af anskaffelsessummen i avanceopgørelsen.

Det fremgår dog ikke af afgørelsen, hvorvidt der ved kapitalnedsættelse uden udlodning skal foretages en udbytteindberetningen af selskabet.