Lønsumsafgift på koncerninterne lån

Skatterådet har givet bindende svar vedr. koncerninterne lån for koncernforbundne virksomheder, som ikke er fællesregistrerede.

Opsummering:

• Skatterådet vurderer, at koncerninterne lån er levering mod vederlag og dermed omfattet momsloven.
• Skatterådet fastslog, at renteindtægter fra koncerninterne lån (normalvis) ikke påvirker momsfradragsretten, da de betragtes som finansielle bitransaktioner.
• De fleste koncerninterne lån forventes at være omfattet af reglerne om lønsumsafgift, men de forventes ikke at udløse en egentlig betalbar lønsumsafgift.

Lige før sommerferien blev et bindende svar fra Skatterådet vedr. koncerninterne lån offentliggjort for koncernforbundne virksomheder, som ikke er fællesregistrerede. Skatterådet vurderede i det bindende svar to hovedspørgsmål vedrørende dette udlån:

1. Momsfradragsret: Påvirker koncerninterne lån momsfradragsretten, især på generalomkostninger, da renteindtægter er momsfritagne?
2. Lønsumsafgift: Medfører udlånet en pligt til at betale lønsumsafgift?

Sagen angår, hvorvidt renteindtægten fra koncerninterne lån anses som levering mod vederlag, og om dette i givet fald resulterer i en reduktion af momsfradragsretten, samt en forpligtelse til at betale lønsumsafgift.

Det specifikke bindende svar omhandlede et moderselskab, der havde udlånt penge til sine datterselskaber. Disse datterselskaber betaler renter på lånene, og Skatterådet vurderer renteindtægterne fra lånene som omfattet af momsloven, specifikt som renteindtægter omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, og derfor momsfritaget.

Skatterådet konkluderede dog, at momsfradragsretten ikke skulle begrænses, da renteindtægterne blev betragtet som en "finansiel bitransaktion", hvilket blandt andet skyldtes, at udlån ikke var en af selskabets primære aktiviteter. 

Selskabet var forpligtet til at betale lønsumsafgift, da der ifølge Skatterådet ikke findes et tilsvarende ”bitransaktionsbegreb” i reglerne om lønsumsafgift, og derved er renteindtægterne ikke fritaget for lønsumsafgift jf. lønsumsafgiftsloven. 

Det betyder, at det generelt skal vurderes, hvilke koncerninterne lån, der er omfattet af reglerne om lønsumsafgift - og i givet fald konsekvenserne heraf. 

Hvad er Lønsumsafgift?

Lønsumsafgift er en afgift, der pålægges virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, som er fritaget for afgift efter momsloven. Der er en række undtagelser hertil i lønsumsafgiftsloven, men koncerninterne lån (som både kan betegnes som finansiel hoved- eller biaktivitet) er efter Skatterådet udtalelser i det bindende svar omfattet af reglerne og derfor lønsumsafgiftspligtige. 

Der er fire metoder til at beregne lønsumsafgiften. De forskellige metoder har alle deres specifikke anvendelsesområde alt efter den lønsumsafgiftspligtige aktivitet.

Når det kommer til koncerninterne lån, er det vores vurdering, at der alene er to relevante opgørelsesmetoder:

• Metode 2, som anvendes, når aktiviteten anses som hovedaktivitet (primært finansielle institutioner og dermed hovedaktivitet)
• Metode 4, hvor transaktionen anses som en bitransaktion (opsamlingsbestemmelse).

Metode 2

Lønsumsafgiftsgrundlaget udgør den del af lønsummen, der kan allokeres til den lønsumsafgiftspligtige aktivitet, og det er kun denne lønsum, der skal medtages i grundlaget. Ved metode 2 er det den finansielle aktivitet (långivning/renter), som anses for hovedaktiviteten. 

Lønsumsafgiftssatsen opgøres som 15,3 % af lønsummen, der går til at håndtere lånene (og evt. øvrige finansielle aktiviteter). Det er alene lønsummen, der udgør lønsumsafgiftsgrundlaget for virksomheder, der skal betale lønsumsafgift efter metode 2.  

Metode 4

Mange holdingselskaber er registreret som "ikke-finansielle holdingselskaber", hvilket kan indikere, at metode 4 nok er mere relevant for dem. Det långivende selskab kan også have almindelig, momspligtig produktion og salg som sin hovedaktivitet, hvorved metode 4 bør være den relevante metode.

Lønsumsafgiften efter metode 4 opgøres som (lønsum +/- skattemæssigt over-/underskud med visse reguleringer) * 4,12 %. Ved opgørelsen af det skattemæssige over-/underskud justeres der for renteindtægter, hvorefter disse ikke medregnes i det skattemæssige overskud.

Gældende for begge opgørelsesmetoder er, at registreringsgrænsen for lønsumsafgiftsgrundlaget er 80.000 kr. over en 12 måneders periode.

Konsekvenser af det bindende svar

Det er vores forventning, at mange koncerninterne lån omfattes af metode 4, og at lønsumsafgiftsgrundlaget samtidigt ikke overstiger registreringsgrænsen på 80.000 kr. Begrundelsen herfor er, at vi forventer, at udlån oftest vil være en biaktivitet, og at den enkelte virksomheds ressourcetræk til håndtering af de koncerninterne lån ofte er af et begrænset omfang. Når dette kombineres med, at renteindtægterne fjernes fra det skattemæssige overskud, vil det samlede lønsumsafgiftsgrundlag ofte kunne holde sig under registreringsgrænsen på 80.000 kr.

Når renter fjernes fra det skattemæssige overskud, vil grundlaget for virksomhedernes lønsumsafgift i øvrigt ofte skulle opgøres på samme måde, uanset om metode 2 eller 4 anvendes (nemlig som lønsummen alene). 

Det bindende svar har derfor efter vores vurdering en begrænset effekt på koncerninterne lån, når disse ikke, eller kun i begrænset omfang, administreres og håndteres af virksomhedens egne medarbejdere. 

Den enkelte virksomhed bør stadigvæk vurdere, om de er omfattet af reglerne, samt om deres lønsumsafgiftsgrundlag overstiger registreringsgrænsen på 80.000 kr. Virksomheden bør samtidig dokumentere, at der er foretaget en vurdering heraf.

Kontakt

Hvis der er spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte din sædvanlige rådgiver hos EY eller en af nedenstående:

• Søren Flensborg, tlf. 2529 3879
• Emil N. Andersen, tlf. 2529 4992