Fabrik i København set i aftenlys

Prisloft for overskudsvarme

Prisloft for overskudsvarme gælder for nye anlæg fra 1. juli 2023 og for allerede etablerede anlæg fra 1. januar 2024. 


Opsummering: 

  • Prisloftet på overskudsvarme har mødt kritik for ikke nødvendigvis at afspejle reelle omkostninger, som evt. overstiger loftsbeløbet.
  • Prisloftet gælder for allerede igangværende overskudsvarmeprojekter fra 1. januar 2024, hvilket kan true projekters levedygtighed.
  • Reguleringen bliver kritiseret for at være overflødig og i modstrid med Varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv-princip.

Bekendtgørelse om et prisloft for overskudsvarme (BEK nr. 458 af 28.april 2023) gælder for nye anlæg fra 1. juli 2023 og for allerede etablerede anlæg fra 1. januar 2024. Netop det forhold at bekendtgørelsen også rammer allerede etablerede anlæg kan have vidtgående konsekvenser.

I henhold til bekendtgørelsen skal anlæg, der leverer og udnytter overskudsvarme med en kapacitet på 0,25 MW eller derover overholde det prisloft, der årligt udmeldes af Forsyningstilsynet.

Prisloftet for overskudsvarme beregnes og udmeldes en gang årligt af Forsyningstilsynet senest den 1. november med virkning for det efterfølgende kalenderår. Grundlæggende fastsættes prisloftet på basis af de gennemsnitlige realiserede omkostninger til de billigste, alternative eksisterende varmeproduktionsanlæg baseret på vedvarende energi. Det har været fremført af kritikere af overskudsvarmeprisloftet, at det ikke nødvendigvis afspejler de reelle omkostninger i det år, prisloftet gælder for, da det blandt andet ikke indeholder omkostninger til transmissionsledninger. Herudover har kritikken gået på, at prisloftet baseres på realiserede omkostninger, der ligger to år tilbage i tid, hvilket kan være et problem i år med høj inflation eller stigende elpriser.

Prisloftet dækker over de samlede omkostninger til udnyttelse af overskudsvarme, som en varmeforsyningsvirksomhed må indregne i priserne, hvilket vil sige en maksimal pris på overskudsvarme, som kan opkræves hos varmeforbrugerne. Prisloftet omfatter således både de omkostninger som overskudsvarmeleverandøren afholder i relation til overskudsvarmen, men også de eventuelle omkostninger som fjernvarmeselskabet afholder. Sidstnævnte kan være omkostninger til at øge temperaturen på overskudsvarmen, hvis der er tale om lav-temperaturvarme og/eller omkostninger til at distribuere overskudsvarmen fra leverandøren til det eksisterende fjernvarmenet.

Såfremt de samlede omkostninger til overskudsvarme overstiger prisloftet, kan de ikke indregnes i varmeprisen - en begrænsning der fra 1. januar 2024 ligeledes rammer eksisterende overskudsvarmeprojekter. Dette kan i sagens natur kan være kritisk for allerede igangværende overskudsvarmeprojekter, der kan blive tvunget til at stoppe med udnyttelsen af overskudsvarmen alene af den årsag, at prisloftet er for lavt i forhold til de omkostninger, der årligt realiseres i projektet. Det kan være svært at se formålet med, at et prisloft også skal gælde for allerede idriftsatte overskudsvarmeprojekter – omkostningsniveauet er allerede givet i og med, at investeringen er foretaget og et eventuelt lån hjemtaget. Der er således ikke meget, der kan effektiveres på for at overholde et overskudsvarmeprisloft, der evt. måtte ligge lavere end summen af de samlede omkostninger ved projektet. 

Formålet med prisloftet på overskudsvarmen er ifølge Energistyrelsen at skabe større incitamenter til at bruge overskudsvarme og således ikke at overregulere. Desværre har det vist sig i flere tilfælde at få præcis den modsatte effekt; at overskudsvarmeprojekter enten ikke igangsættes eller, at allerede igangværende projekter i den nærmeste fremtid må stoppes som følge af den manglende mulighed for at holde den samlet omkostning under det udmeldte prisloft. Efter manges opfattelse er prisloftet derfor netop et udtryk for en overregulering.

Synspunktet er, at den nugældende regulering allerede sikrer en eksisterende forbrugerbeskyttelse, hvorfor der ikke er brug for en yderligere prisregulering i form af et prisloft på overskudsvarmen.

Den nuværende regulering omfatter:

Projektbekendtgørelsen

Inden et projekt kan igangsættes, skal der indhentes godkendelse fra kommunen af projektforslaget, hvori projektet sammenlignes med de bedste alternativer. Projektet må kun gennemføres, hvis det er det bedste samfunds-, selskabs- og brugerøkonomiske alternativ og projektbekendtgørelsen er dermed med til at sikre, at varmekunderne får den lavest mulige varmepris (på beslutningstidspunktet). 

Substitutionsprincippet

Efter dette princip kan varmen ikke koste mere end det billigste alternativ, hvilket vil sige den pris som et fjernvarmeselskab vil kunne købe eller selv producere varmen til på et eksisterende anlæg.

”Hvile-i-sig-selv”-princippet

Varmeområdet er generelt underlagt kravet om ”hvile-i-sig-selv”, hvilket betyder at fjernvarmeselskabets indtægter og omkostninger alt andet lige skal balancere og derfor give et nulresultat (intet overskud).

Overskudsvarmeprisloftet vurderes endvidere af nogle som værende i modstrid med det generelle princip i Varmeforsyningsloven om hvile-i-sig-selv. Efter Varmeforsyningsloven kan fjernvarmeselskaber almindeligvis indregne de nødvendige udgifter til varmeproduktionen i varmepriserne. Der brydes dog med dette princip, hvis der er tale om et overskudsvarmeprojekt, såfremt de realiserede omkostninger overskrider prisloftet; i sådanne tilfælde vil det kun være muligt at indregne omkostninger op til prisloftet i varmeprisen. De resterende omkostninger vil ikke kunne opkræves hos varmeforbrugerne.
 

Den eksisterende regulering i varmeforsyningsloven, herunder projektbekendtgørelsen og substitutionsprisen, der begge er baseret på aktuelle markedspriser, er allerede med til at sikre, at kun rentable investeringer gennemføres både i investeringsøjeblikket men også i den efterfølgende drift, hvilket i sin natur overflødiggør et prisloft. Man kan derfor anlægge den betragtning, at et varmeprisloft derfor medfører dobbeltregulering og kan vurderes overflødigt, da fjernvarme baseret på overskudsvarme allerede er omfattet af omkostningsreguleringen i varmeforsyningsloven, hvorefter prisen ikke må være højere end det billigste alternativ, jf. substitutionsprincippet.
 

Omkostninger til overskudsvarme kan ikke indregnes i varmeprisen, hvis de overstiger prisloftet. Det er det altovervejende udgangspunkt, men Bekendtgørelse om et prisloft for overskudsvarme indeholder følgende tre fleksibilitetsmekanismer knyttet til prisloftet:
 

Individuelt prisloft

Ved ansøgning til Forsyningstilsynet kan fjernvarmeselskaber i særlige tilfælde få fastsat et individuelt prisloft. Det vil eksempelvis kunne ske, når lokale forhold medfører, at det generelle prisloft ikke afspejler mulighederne for alternative investeringer i de billigste vedvarende varmeproduktionsanlæg.
 

Forhøjet prisloft

I relation til nye anlæg og anlæg, hvor der foretages væsentlige ændringer, kan fjernvarmeselskaber ansøge om at få forhøjet prisloftet i op til tre år fra det tidspunkt, hvor anlægget sættes i drift. Det bemærkes, at prisloftet efterfølgende skal nedsættes tilsvarende i det samme antal år.
 

Fastlåst prisloft

Varmeforsyningsvirksomheder og overskudsvarmeleverandører kan aftale at fastlåse et generelt, et individuelt eller et forhøjet prisloft i en nærmere fastlagt periode. Et forhøjet prisloft skal fastlåses på det gældende niveau for det udmeldte generelle prisloft for året, hvor anlægget blev sat i drift.
 

Prisloftet på overskudsvarme har medført en del kritik fra fjernvarmebranchen, hvilket har betydet at området har fået fornyet politisk opmærksomhed, da overskudsvarmeprojekter netop vurderes som værende et vigtigt element i den igangværende grønne omstilling og regeringens målsætning om en reduktion af CO2-udledningen på 70 % inden 2030. Om denne opmærksom fra politisk side vil betyde en ændring i prisloftet, herunder rækkevidden af det, vil kun tiden kunne vise.


Sammendrag

Prisloftet på overskudsvarme gælder for nye projekter igangsat efter 1. juli 2023 og for allerede igangværende overskudsvarmeprojekter fra 1. januar 2024. Prisloftet kan betyde, at allerede igangværende projekter må stoppes, da de fastlagte realiserede omkostninger ligger over prisloftet, og der dermed er udsigt til underskud. Dette hænger ikke sammen under en hvile-i-sig-selv-regulering, hvor der netop ingen frie midler er til at dække et evt. underskud. Spørgsmålet har været rejst, om det er nødvendigt med et overskudsvarmeprisloft – er det ikke blot unødig overregulering? De øvrige prisreguleringsmekanismer i varmeforsyningsloven burde være tilstrækkelig i forhold til at sikre de lavest mulige varmepriser for varmeforbrugerne.

Om denne artikel

Bidragsydere